Storbyglade danskere: Her vil vi gerne rejse til i påsken

Vi er vilde med de europæiske storbyer, når vi skal have én på opleveren i påsken

Det er populært at søge mod storbyerne i påsken, og har du været tidligt ude, har du sparet penge sammenlignet med sidste år. Foto: Colourbox
Det er populært at søge mod storbyerne i påsken, og har du været tidligt ude, har du sparet penge sammenlignet med sidste år. Foto: Colourbox

Nok begynder vejrudsigterne at melde om varmere vejr herhjemme i påsken, men alligevel vælger mange danskere at rejse ud i den store verden i ferien.

Vi er igen i år især vilde med at tage til de store europæiske hovedstæder og storbyer, viser ny opgørelse fra hotel- og rejsesøgemaskinen Momondo.

Se også: Rejseselskabet TUI vil klimakompensere for kunder i Norden

London indtager førstepladsen som danskernes foretrukne påskedestination, mens Paris og Barcelona følger lige efter på henholdsvis anden- og tredjepladsen.

Gennemsnitligt har danskerne betalt 954 kroner for en returbillet på økonomiklasse til London i påsken i år. For Paris har prisen gennemsnitligt været 1.685 kroner og 2.044 kroner til Barcelona.

Prisfald i forhold til sidste år
Er du en af de danskere, som har bestilt ferien i god, har der også været penge at spare på flybilletterne. Ifølge Momondos analyse har der nemlig været store prisfald at finde på flybilletter for påsken sammenlignet med sidste år.

- Vores rejseundersøgelse viser igen i år, at populære storbyer som London, Paris og Berlin er på top-10 over danskernes drømmerejsemål henover påsken. Fordi påskeferien falder lidt senere i år, har danskerne haft mulighed for at sikre sig flybilletter i god tid - og det falder heldigt ud i forhold til prisen, siger Lasse Skole Hansen, dansk presseansvarlig for Momondo, i en pressemeddelelse. 

Se også: TEST DIG SELV: 20 af verdens hovedstæder - hvor mange kan du?

- Går påskeferien f.eks. til Berlin, har gennemsnitsbilletpriserne været helt nede på 630 kr. tur-retur. Trækker musicals i West End mere, har danskerne kunnet sikre sig returbilletter til London for under 1000 kroner, siger han.

Prisfaldene på de nævnte storbyer spænder fra 14 til 18 procent.

Analysen viser prisfald på seks ud af ti af de mest populære påskerejsemål i år. Undtagelserne er Barcelona, Rom, Amsterdam og Istanbul.

Billigt til Wien
Det største prisfald på flybilletter, når man sammenligner påsken 2018 med i år, finder man på billetter til Wien.

Danskere, der har været i god tid og søgt på billetter til Wien i påskeferien mellem august 2018 og februar 2019, har kunnet sikre sig et prisfald på 47 procent. Dermed er Wien destinationen, der i perioden er faldet mest i pris sammenlignet med påskeferien sidste år.

Derefter er destinationerne Dubai og Manchester at finde på listen over byer med det største prisfald med en prisnedsættelse på flybilletter på henholdsvis 39 og 27 procent.

Ferie - 9. apr. 2019 - kl. 21:18 Her går jeg: Flamingo forsinker fly i spansk lufthavn

- Det er spændende at se, at destinationer med store prisfald spænder så vidt som fra England til de Forenede Arabiske Emirater. Det har givet danskerne mulighed for at få deres påskeferieønske opfyldt, hvad enten det er kultur og storby eller sol og strand, der trækker, siger Lasse Skole Hansen.

13 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere