Valutaselskabet Travelex med base i London, som har mere end 1200 butikker og kiosker i 70 lande, hvor de blandt andet veksler penge for rejsende i lufthavne, er blevet angrebet af hackere nytårsaften.
Angrebet har også påvirket flere banker, som Barclays, Royal Bank of Scotland og HSBC, som ikke har været i stand til at levere udenlandsk valuta til deres kunder, fordi Travelex har været mellemmænd. Det skriver BBC.
Travelex har i en udtalelse sagt, at de har begrænset truslen, og der samtidig ikke er noget bevis på, at deres kunders data er blevet fjernet. Siden nytårsaften har butikkerne været i drift med pen og papir, da Travelexs systemer er blevet kompromitteret med en ransomware.
Pas på den gratis strøm på rejsen
Hackerne vil have løsepenge
I onsdags kontaktede hackerne BBC, hvor de forklarede, at de har indsamlet sensitiv data på kunderne i Travelex. Ifølge BBC kalder gruppen sig Sodinokibi eller REvil.
Hackerne vil have 4,6 millioner pund (40.061.311 kroner) i løsepenge, ellers vil de sælge hele databasen, som de hævder, at de har downloadet for seks måneder siden, da de første gang fik adgang til Travelex netværk.
De hævder, at de har 5 GB data med kunders fødselsdag, kreditkortinformation og forsikringsinformation.
- Hvis vi bliver betalt, vil vi slette databasen samt genskabe hele netværket. Deadline for fordobling af betalingen er to dage. Derefter syv dage mere og så salg af hele databasen, siger hackerne til BBC.
Flyselskab i kæmpe datalæk: 9,4 millioner passagerer kan være berørt
Travelex: Ingen data er stjålet
Travelex insisterer på, at der ikke er blevet stjålet data. De samarbejder lige nu med politiet og er gået offline med alle deres systemer for ikke at sprede virussen.
Flere kunder fortæller BBC, at de ikke kan få den valuta, som de har bestilt, også selvom de har betalt for den.
Travelex vil ikke oplyse, om de forhandler med hackerne, eller hvornår deres services vil gå online igen.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.