Stort ønske: Gratis sommerfærger

Flere ser gerne en gentagelse af sidste sommers gratis færger til de danske øer

Færgeoverfarten fra Bornholm til Christiansø var en af de gratis ruter sidste år. Foto: Morten Bjørn Jensen/Ritzau Scanpix
Færgeoverfarten fra Bornholm til Christiansø var en af de gratis ruter sidste år. Foto: Morten Bjørn Jensen/Ritzau Scanpix
Følg Ferie

Sidste år fik mange danskere øjnene op for de danske øer, da færgeoverfarten mellem danske havne sidste sommer blev gratis som et led i den store sommerpakke 2020.

Det meste af verden var rød, og mange danskere valgte at holde sommerferie hjemme, hvilket førte til, at 1.074.215 gående og cyklister besøgte den gratis færgefart sidste år.

Det satte i den grad gang i omsætningen på de 400 øer, der er rundt omkring i landet.

Lokale turistfolk og landdistriktsorganisationer ønsker nu en gentagelse. Det skriver Politiken.

- Den gratis færgeoverfart var god markedsføring for øerne. Nogle øer følte sig overrendt, men det varierer fra ø til ø og øbo til øbo. Udfordringen var, at man ikke måtte reservere pladser på færgerne til øboerne, for man må ikke forskelsbehandle på baggrund af bopæl, siger Lise Thillemann Sørensen, som er sekretariatsleder i Sammenslutningen af Danske Småøer.

Danske færger: Vi bliver rendt over ende

Ifølge Politiken ser Øsammenslutningen også gerne, at færgeoverfarten igen til sommer bliver gratis. Formand Dorthe Winther har på en høring om Sommerpakken i Folketinget foreslået, at perioden for gratis færgeoverfart skal udvides til flere måneder, så trykket fra turisterne spredes.

Det var Erhvervsministeriet, der sidste år forhandlede de gratis færgeaftaler på plads i den sommerpakke, der skulle sikre dansk turisme.

Mere fra Ekstra Bladet+

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Lad os hermed rose de radikale