Strategi mod klatrende turister på ruin: Ruiner dem!

Vil du hurtigt af med en formue, så findes der en enkelt løsning: At klatre på en berømt ruin

Det kan ruinere dig at klatre på denne ruin. Foto: Colourbox
Det kan ruinere dig at klatre på denne ruin. Foto: Colourbox

I de senere år har de romerske myndigheder taget hårdere metoder i brug mod mennesker, der gør skade på byens berømte, gamle monumenter.

Et af de mest kendte af disse monumenter er den legendariske gladiatorarena Colosseum.

Hvis du gør noget forkert, kan du forvente en hård behandling.

Her koster det 6 millioner at holde en uges ferie

Senest til at opleve nultolerancen var en turist fra Ecuador, for hvem det lykkedes at forevige sin kone og sine børns navne på en af arenaens vægge. Det skriver Expressen.

Dyr klatretur
En guide så manden klatre på væggen og tilkaldte politiet. Klatreturen kan nu komme til at koste turisten op mod 150.000 kroner (20.000 euro), hvis han idømmes den maksimale bødestraf.

Bødestraffen er givet før. For to år siden blev en russisk turist, der havde skåret sine initialer ind i Colosseum, idømt betinget fængsel på fire år og den maksimale bøde på 150.000 kr.

Turister arresteret
Trods dette fortsætter besøgende med at skrive og klatre på den imponerende bygning. I februar blev en fransk turist arresteret, fordi hun skrabede sit navn ind i væggen med en mønt.

Dumme turister i alvorligt fald: Forsøgte at bryde ind i Colosseum

En måned tidligere forsøgte to brasilianere at bryde ind i arenaen, hvilket resulterede i, at en af dem faldt fire meter ned og brækkede hoften.

- Rom fortjener respekt. Den, som skader Colosseum, skader alle romere og alle, som elsker byen, skriver Roms borgmester Virginia Raggi på Twitter.

Trodser terror: Her rejser turisterne til