Strejke giver ingen problemer: Kaos venter først i september

De britiske piloters strejke har indtil videre ikke medført aflysninger, men nu melder Ryanairs spanske personale ud, at de vil strejke i september

De irske Ryanair-piloter fik ikke lov til at strejke, men de britiske strejker i dag og i morgen. Foto: Paul Faith/ Ritzau Scanpix
De irske Ryanair-piloter fik ikke lov til at strejke, men de britiske strejker i dag og i morgen. Foto: Paul Faith/ Ritzau Scanpix

Ryanairs britiske piloter strejker. 

Lavprisselskabet udfordrede ellers de britiske piloters ret til at strejke ved High Court i Storbritannien i går, men blev underkendt. De udfordrede også de irske piloters ret, og her gav den irske domstol Ryanair medhold. Derfor strejker de irske piloter ikke, som det ellers var varslet.

Se også: Fuld passager fik Ryanair-fly til at lande i Danmark

Selvom selskabets britiske piloter, som er medlemmer af fagforeningen Balpa, er gået i strejke, så meldes der ikke om rejsekaos.

Ryanairs fly afgår til tiden, og der har indtil videre ikke været aflysninger.

- Den første bølge af morgenfly til og fra Irland og Storbritannien havde afgang denne morgen som planlagt uden afbrydelser. Vi forventer, at dette vil forsætte resten af dagen, skriver Ryanair på Twitter.

I en udtalelse på Twitter langer Ryanair ud efter piloterne, som strejker.

- Ryanair fortryder piloternes beslutning om at strejke 22. og 23. august. Beslutningen er taget af under 30 procent af vores højtbetalte UK piloter. De har urimelige lønkrav. En kaptajns løn vil blive fordoblet med deres krav fra 170.000 pund til 375.700 pund kun ni uger inden Brexit, som potentielt kan skade vores virksomhed, skriver Ryanair i en udtalelse.

Aleksandras video bliver set over hele verden. Foto: Privat Ferie - 20. aug. 2019 - kl. 20:26 Danske Aleksandra går verden rundt: Millioner har set hendes pool-plask

Sådan ser piloternes talsmand ikke på det.

- Piloterne i Ryanair forsøger at opnå de samme aftaler og vilkår, som der findes i andre flyselskaber. Vores krav er ikke urimelige. Vi vil gerne adressere problemer med pension, tab af licens-forsikring, barselsorlov og så vil vi gerne harmonisere lønnen i Storbritannien i en fair og transparent struktur, siger Brian Strutton generalsekretær i fagforeningen Balpa i en pressemeddelelse.

Her giver han også udtryk for, at de gerne vil forhandle igen.

- Ryanair var tåbelige at bringe sagen for retten, i stedet for til forhandlingsrummet. Det har nu givet bagslag for dem. Men vi vil gerne komme til enighed og løse vores strid, så vi kan bidrage med en forandring i Ryanair til det bedre, siger Brian Strutton.

Se også: Gammel lufthavn skal huse sex-båse

Nye strejker truer
Det er ikke kun de britiske og irske piloter, som er utilfredse med Ryanairs ledelse. Det er deres spanske kolleger også.

Ifølge mediet El Pais vil Ryanairs spanske kabinepersonale strejke i 10 dage i september.

Efter et syv timers langt møde i går onsdag, hvor ingen af parterne kunne nå til enighed, udmeldte de spanske fagforeninger USO og Sitcpla, at de vil strejke.

Kabinepersonalet strejker, fordi Ryanair har udmeldt, at de vil lukke deres baser på Gran Canaria og Tenerife. Selskabet overvejer også at lukke ned i Girona. Ifølge fagforeningen USO, vil lukningen af de tre baser betyde, at 150 piloter og 350 medarbejdere i kabinepersonalet vil miste deres job. 

Ryanair vil lukke de tre baser, fordi selskabet er nødt til at spare. Selskabet tillægger blandt andet skylden på en forsinkelse i leveringen af nye Boeing 737 Max fly kombineret med faldende overskud på grund af højere priser på brændstof og højere udgifter til personale.

Se også: Turist i Danmark: Det er jo bare en sten med noget jern på

Kabinepersonalets fagforening USO har kritiseret Ryanairs attitude ved forhandlingerne, hvor repræsentanterne fra Ryanair, ifølge fagforeningen, kom en time for sent og nægtede at sidde til bords med fagforeningens ledere for kun at tale med mæglerne. 

USOs medlemmer har besluttet at strejke på disse datoer i september: 1, 2, 6, 8, 13, 15, 20, 22, 27 og 29. Sitcpla medlemmer, som hovedsageligt er piloter, vil stemme om strejken på næste onsdag.

De britiske piloter vil forsætte deres strejke i morgen samt 2. til 4. september.

Ryanair har endnu ikke meldt ud om afgange på disse datoer vil blive aflyst.

11 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere