Strejke truer fra i morgen: - Har forspildt deres chance

Ryanair er gået i retten for at dømme pilot-strejke ulovlig

Det var først i 2018, at flyselskabet indgik deres første aftale med en fagforening og anerkendte deres ret til at forhandle. Foto: AP
Det var først i 2018, at flyselskabet indgik deres første aftale med en fagforening og anerkendte deres ret til at forhandle. Foto: AP

Ryanair har forspildt deres chancer for at finde en løsning, inden deres britiske og irske piloter går i strejke 22. og 23. august.

Det siger piloternes fagforening Balpa (British Airline Pilots Association, red.).

Fagforeningen fortæller, at Ryanair har valgt at sætte spørgsmålstegn ved lovligheden af den varslede strejke, og Ryanair er derfor gået i retten i et forsøg på at blokere strejken. 

Se også: Fuld passager fik Ryanair-fly til at lande i Danmark

- Fordi Ryanair har valgt at spilde tid i retten, er chancerne for at løse striden med piloterne spildt, siger Balpas generalsekretær Brian Strutton i en pressemeddelelse.

Ryanair sælger stadig billetter
Balpa kritiserer også Ryanair, fordi flyselskabet forsat sælger billetter til de annoncerede strejkedage.

- Det er bekymrende, at Ryanair bliver ved med at sælge billetter til strejkedagene - er de klar til at tilbyde kompensation til de passagerer, der bliver påvirkede? Jeg synes, de skal fortælle passagererne præcis, hvor de står, siger Brian Strutton.

Se også: Så meget tjener flyselskaber på din ekstra benplads

Passagererne venter stadig på en officiel udmelding fra Ryanair, men da sagen først kommer for retten i dag onsdag, skal de vente til sidste øjeblik for at finde ud af, om deres fly bliver aflyst.

Ifølge lavprisselskabets personalechef er der ingen grund til bekymring blandt de tusindvis af passagerer, der potentielt bliver ramt af strejken.

- Vores håb er, at vi kan dække de fleste flyvninger i både Storbritannien og Irland, og med mindre du hører fra os, gennemføres din afgang som planlagt, siger Eddie Wilson, personalechef i Ryanair, til Reuters.

Ryanair bruger 'bøllemetoder'

Generalsekretæren i Balpa mener, at Ryanair bruger bøllemetoder i forhandlingerne. De britiske og irske piloter vil blandt andet have bedre pensionsforhold og en fair og transparent lønudbetaling.

- Deres forsøg på at blokere en lovlig strejke er bare endnu en demonstration af de bølle-metoder, som flyselskabet lader til at gøre brug af. Det betyder, at alt den tid, som kunne være brugt på at finde en løsning, vil blive brugt på at forberede en retssag, siger Brian Strutton.

Se også: EasyJets manglende ryglæn på flysæde går viralt

Piloterne har også varslet strejke fra 2. til 4. september. Det er formentlig kun britiske og irske afgange, som vil blive påvirket af strejken. Det kan derfor godt påvirke Ryanairs flyafgange fra Danmark til de to lande.

8 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere