Succesfuld start for Stena Lines nye færgerute

Den nye rute mellem Grenaa og Halmstad har haft en stigning i bookinger på mellem 20 og 50 procent i forhold til 2019

Stena Nautica ved åbningen af ruten mellem Grenaa og Halmstad. Foto: Stena Line
Stena Nautica ved åbningen af ruten mellem Grenaa og Halmstad. Foto: Stena Line

Åbningen af den nye færgerute mellem Grenaa og Halmstad blev fejret med en stor åbningsfest, som tiltrak tusindvis af borgere såvel som borgmestre og ministre på begge sider af Kattegat.

Lidt over en måned senere viser den varme velkomst sig også i antallet af bookinger. Ruten har nemlig oplevet en succesfuld stigning i bookinger på mellem 20 og 50 procent sammenlignet med den tidligere rute, der sejlede mellem Grenaa og Varberg i 2019.

I alt forventer Stena Line en fordobling i antallet af rejsende og fragt i løbet af fem år. Det oplyser Stena Line i en pressemeddelelse.

Se også: På lavt blus på den anden side

Danskere bidrager i stor stil
De kommende reservationer viser, at succesen fortsætter. Især danskerne bidrager til stigningen i reservationer i løbet af foråret. I alt er der 50 procent flere bookinger fra Grenaa til Halmstad sammenlignet med samme periode sidste år, hvor færgen sejlede til Varberg.

Reservationerne fra Halmstad til Grenaa er frem mod sommeren 20 procent højere end tidligere, og sommermånederne viser også en stigning sammenlignet med sidste år.

- Vi er meget glade for, at den nye rute er blevet taget så godt i mod. Det viser, at der er stor interesse fra begge lande for at benytte muligheden til at sejle på tværs af Kattegat. Vi ser helt sikkert frem til den første højsæson med ruten, siger Gitte Krog, Sales & Marketing Manager hos Stena Line, i en pressemeddelelse.

Se videoen: Stormen Dennis får færgen Calmac til at vugge i Ardrossan-havnen i Storbritannien. Video: Stuart Bell Ferie - 17. feb. 2020 - kl. 16:35 Dramatisk video: Færge kæmper med at lægge til kaj i storm

Fragt giver også muligheder
Mere end halvdelen af Stena Lines forretning består af fragt, og den succesfulde start på færgeruten giver også fragtafdelingen hos Stena Line en positiv forventning til fremtiden.

- Lige nu transporterer vi de mængder, vi forventer, fra både svensk og dansk side, og vi er meget optimistiske for fremtiden, da der er en klar interesse fra markedet for at udforske de nye transportmuligheder og -løsninger, som færgeruten giver. Vi sidder med tre stærke kort på hånden, nemlig tid, penge og et lavere CO2-aftryk, som andre transportmuligheder ikke kan matche, siger Dan Röding, ansvarlig for fragttransporten på Stena Lines danske ruter.

20 kommentarer
Vis kommentarer