Der er kold luft mellem Schweiz og turister fra Storbritannien.
For en lille måned siden flygtede hundredvis af britiske turister fra Verbier, da myndighederne indførte strenge karantænekrav for at inddæmme den smitsomme variant af coronavirus, der er opdaget i Storbritannien.
Nu er et af Schweiz' mest prestigefyldte skiløb - det klassiske Lauberhorn-styrtløb i Wengen, hvor skiløbere kan opnå nogle af de højeste hastigheder i verden - blevet aflyst på grund af coronavirus bragt dertil af en brite på skiferie.
Og det har angiveligt fået mange schweizere til at se sig sure på Storbritannien.
Det skriver BBC.
Over 400 skiturister skulle i karantæne: Pludselig var der 12
Superspreder!
Den britiske turist boede på et hotel i Wengen hen over juledagene og har ved sin hjemkomst fået det lidet flatterende prædikat 'superspreder' af store schweiziske medier som Berner Zeitung og Blick.
Wengen havde kun registreret ti tilfælde af coronavirus i midten af december, men nu er antallet eksploderet. Mindst 27 tilfælde kan spores til den britiske turist, der viste sig at være smittet med den muterede coronavariant kaldet B117.
Schweiziske myndigheder forsøgte desperat at redde situationen ved at lukke skoler og hoteller, så der kun var Lauberhorn-styrtløbet at koncentrere sig om. Men lige lidt hjalp det, og i stedet for internationale skisportsstjerner og global mediedækning har Wengen nu travlt med at masseteste og selvisolere.
Lauberhorn-styrtløbet er blevet flyttet til østrigske Kitzbühel - endnu et forhold, der helt sikkert vil irritere mange schweizere.
Overrendt af turister: Eksklusivt skiresort skaber forargelse
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.