Superyacht smadrer ind i bro, men klippet går viralt af helt andre grunde

En milliardærs superyacht smadrede ind i en bro og rev et kontroltårn i stykker, men det er to kvinders reaktion på sammenstødet, der har fået klippet til at gå viralt

Se videoen: Superyacht brager ind i bro på St. Maarten. Video: Tracy Edwards

Er dit kommende nytårsforsæt at blive bedre til at tage tingene lidt mere stille og roligt og undgå unødvendig stress og bekymring, så kan du måske lære noget af to kvinder, som netop på grund af deres stoiske ro er gået viralt.

En enorm superyacht smadrede i sidste weekend ind i en kaj på øen St. Maarten i det Caribiske Hav, hvilket ledte til at flere sprang op og flygtede fra stedet. Men ikke de to kvinder. På en video af hændelsen kan man se, at de tager nærkontakten med yachten forbavsende roligt.

Ferie - 1. okt. 2019 - kl. 16:43 Viral video: Cateringbil amok i lufthavnen

Søndag eftermiddag mistede kaptajnen på den 86 meter lange yacht, Ecstasea, kontrollen, da han skulle passere Simpson Bugtens Bro for at komme ind i Simpson Bugtens lagune. Broen er en klapbro og stod åben, men alligevel formåede kaptajnen ikke at styre udenom. Skibet ramte derfor broens kontroltårn og rev det ned i vandet. Det skriver Fox News.

Det var angiveligt på grund af vindforholdene, at kaptajnen mistede kontrollen.

Ingen kom til skade ved uheldet. Broen fungerer også stadig på trods af, at kontroltårnet blev totalkadet.

Ferie - 17. sep. 2019 - kl. 20:12 Se video: Bevidstløs kvinde på drukferie får bizart lift

- Den tog kontroltårnet, men kontrolsystemet var intakt, så broen er fuldt operationsdygtig og vores åbningstider vil ikke blive påvirket, siger Bertrand Peters, manager hos Simpson Bay Lagoon Corporation.

Artiklen fortsætter under opslaget ...

Video er gået viralt
En bruger på Twitter filmede hændelsen, og videoen er siden gået viralt. I skrivende stund er klippet set af over fem millioner brugere.

Men det er altså de to kvinder, der bliver siddende uden at røre på sig, mens alle andre på kajen løber væk, som brugerne har fået øje på.

Yachten har været på flere ultra rige mænds hænder. Den blev bygget af den russiske oligark Roman Abramovich, som i 2009 solgte den til kronprinsen af Abu Dhabi, Mohammed bin Zayed Al Nahyan, for 120 millioner dollars (814.017.379 kroner).

I 2014 solgte kronprinsen yachten til den pakistanske milliardær Alshair Fiyaz.

Det forlyder, at yachten har lidt minimal skade ved sammenstødet.

Aleksandras video bliver set over hele verden. Foto: Privat Ferie - 20. aug. 2019 - kl. 20:26 Danske Aleksandra går verden rundt: Millioner har set hendes pool-plask

110 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Ferie
Seneste i Ferie
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere