Svenske turister dropper Danmark

Over de senere par på er antallet af svenske turister i Danmark faldet med 18 procent, viser ny opgørelse

Engang var Nyhavn synonym med fulde svenskere, men de svenske turister bliver i stigende grad væk fra Danmark. Foto: Rasmus Flindt Pedersen/Ritzau Scanpix
Engang var Nyhavn synonym med fulde svenskere, men de svenske turister bliver i stigende grad væk fra Danmark. Foto: Rasmus Flindt Pedersen/Ritzau Scanpix

- De dage, hvor svenskerne syntes, at fadøllen og rejemaden var billig i Danmark, er for længst forbi.

Sådan siger Lars Ramme Nielsen, chef for turisme og oplevelsesøkonomi i Dansk Erhverv, ifølge mediet Standby.dk.

Anledningen er, at en ny opgørelse fra netop Dansk Erhverv viser, at antallet af svenske overnatninger i Danmark fra 2003 til og med sidste år faldt med 18 procent, eller knap 410.000 overnatninger.

I samme periode er antallet af udenlandske overnatninger i Danmark samlet steget med 3,8 millioner. Det fortæller Standby.dk.

Se også: Amerikansk mediegigant hylder Aarhus

Ifølge Lars Ramme Nielsen er en af de væsentligste årsager til udviklingen, at den danske krone er blevet dyrere for svenskere.

- Dét er en væsentlig del af baggrunden for udviklingen. Udfordringerne fra det svenske marked slår hårdest i Nordjylland og Nordsjælland, hvor svenskerne var hyppige gæster, og hvor effekten af tyskerboomet på den jyske vestkyst og de nye internationale gæster, der flyver ind til København, ikke slår igennem, siger han til Standby.

Øget konkurrence
En anden væsentlig årsag til den faldende interesse for Danmark blandt svenske turister, er desuden, at svenske turister har fået lettere og billigere adgang til nye feriemarkeder.

Se også: Flypassagerer udråber Den Lille Havfrue til stor turistfælde

Blandt andet er antallet af lavprisflyruter fra svenske lufthavne og Københavns Lufthavn, som mange svenskere benytter, vokset over de senere par år.

Mens svenskerne altså i stigende grad dropper Danmark som feriedestination, er både amerikanere og indere vilde med at besøge os.

68 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere