Sverige forbyder flyvninger til Irak - Danmark følger IKKE trop

De svenske myndigheder har forbudt flyvninger mellem Sverige og Irak - Danmark kan ikke gøre det samme

Sverige forbyder flyvning til Irak. Her et Iraqi Airways-fly i Bagdad Lufthavn, 4. juni, 2005. Foto: AP Photo /Nabil Al-Jurani
Sverige forbyder flyvning til Irak. Her et Iraqi Airways-fly i Bagdad Lufthavn, 4. juni, 2005. Foto: AP Photo /Nabil Al-Jurani

Transportstyrelsen i Sverige mener, at situationen i Irak er for farlig. Derfor har man forbudt flyvninger mellem Sverige og Irak. Man kan ganske enkelt ikke tillade rejsende at flyve mellem de to lande. Det skriver Check-in.dk

Den svenske transportstyrelse annulerede i sidste uge de tilladelser, som de tre fylselskaber Iraqi Airways, Germania og Zagros Air har benyttet sig af til at flyve fra Sverige til Erbil, Sulaymaniah, Najaf og Baghdad i Irak.

- Vi forstår, at vores beslutninger påvirker de rejsende, som ikke længere er i stand til at flyve til og fra Irak. Men vi er nødt til at sætte passagerernes sikkerhed først, siger Simon Posluk, chef for Transportstyrelsens sø- og luftfartsafdeling, ifølge Check-in.dk.

Danmark kan ikke gøre det samme
I Danmark er det Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, der står for flyvetilladelser mellem Danmark og lande uden for EU. Men den danske styrelse kan ikke forbyde flyvninger til bestemte lande, regioner eller destinationer, som de kan i Sverige.

Se også: Luft i maven på flyet? Derfor prutter du på flyet

- Vi har ikke kompetence til at forbyde operatører at beflyve land X, Y, Z og så videre. Ved hjælp af informationer fra en række kilder, herunder de europæiske luftfartsmyndigheder, holder vi dog løbende operatørerne orienteret om blandt andet de sikkerhedsmæssige forhold. På baggrunden af det er afgørelsen om flyvning eller ej op til operatørerne, forklarer Kim Voigt Østrøm, pressechef i Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, til Check-in.dk.

Derfor kan Iraqi Airways fortsat flyve til og fra Københavns Lufthavn. Det spøjse er, at flyselskabet faktisk ikke har tilladelse til at flyve til og fra Europa. Derfor har Iraqi Airways sat andre flyselskaber til at operere og vedligeholde de fly, der bruges på ruter til og fra EU.

Se også: Rejseselskaber går imod Trump: 'Hjerteløst og diskriminerende'

21 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i Ferie
Seneste i Ferie
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere