Sverige lukker turistkontorer i Danmark

Fra 2020 vil Visit Sweden stoppe med at markedsføre landet til danskere

Sverige er blandt andet kendt for sine røde træhuse. Men det ved de fleste danskere og nordmænd godt, derfor vil Visit Sweden nu finde nye markeder at reklamere til. Foto: Emma Ivarsson /  imagebank.sweden.se
Sverige er blandt andet kendt for sine røde træhuse. Men det ved de fleste danskere og nordmænd godt, derfor vil Visit Sweden nu finde nye markeder at reklamere til. Foto: Emma Ivarsson / imagebank.sweden.se

Landet, der gav os udtrykket flyskam, lukker deres turistkontorer i Danmark og Norge - de vil i stedet satse på kinesiske og amerikanske turister.

Sveriges officielle turistorganisation, Visit Sweden, går nu i gang med at afvikle deres aktiviteter i Danmark og Norge, så Visit Sweden kan lægge flere kræfter i at tiltrække turister fra andre lande.

- Det er en meget trist besked til vores anerkendte kolleger i Oslo og København, men vi var nødt til at tage et strategisk valg. Vores medarbejdere i Norge og Danmark har oparbejdet disse markeder og øget deres interesse for at besøge Sverige, og vi værdsætter virkelig den indsats, siger Ewa Lagerqvist, administrerende direktør for Visit Sweden, i en pressemeddelelse.

Se også: Vil have turisterne ud af indre by i København

Ifølge mediet Travel News var der sidste år 3,5 millioner norske overnatninger i Sverige, en stigning på 5,6 procent. Tyskland, stod for 3,1 millioner overnatninger i Sverige, en stigning på 2,8 procent. Danmark havde 1,3 millioner overnatninger i Sverige sidste år, som er den største procentvise stigning med 16,8 procent.

Større vækstpotentiale i Tyskland og USA
Ifølge Visit Sweden findes der mange mennesker rundt omkring i verden, som gerne vil på ferie i landet.

I Tyskland har de beregnet, at der er 25 millioner mennesker, som vil på ferie i Sverige. I USA har de beregnet, at 19 millioner gerne vil besøge Sverige inden for de næste par år.

Kina, Frankrig, Indien og Holland har også et større potentiale end Danmark og Norge. Derfor er det nu disse lande, som Visit Sweden vil fokusere deres markedsføring til.

Se også: Nybygget skandinavisk lufthavn har intet kontroltårn

- Ud fra et bæredygtigt perspektiv er det vigtigt, at turismen fra nærmarkederne fortsætter og udvikles, men lige nu har Visit Sweden ikke ressourcer til national markedsføring der. Vi arbejder med en langsigtet vækst til Sverige gennem udvalgte markeder, hvor vi vil fange de store grupper af rejsende, som vi ved kommer til at rejse fremover, og som er nysgerrige på Sverige som et bæredygtigt og lige land, siger Ewa Lagerqvist.

Se også: Ikonisk dansk hotel solgt til svenskere

Visit Sweden fortsætter med at støtte de svenske destinationer, der vil markedsføre sig i Norge og Danmark, med data og analyser om norske og danske rejsende.

73 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Ferie
Seneste i Ferie
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere