Sveriges nye nattog kommer os til gavn

De svenske myndigheder har ambitiøse planer, når det kommer til at mindske flytrafikken. Det kommer potentielt også danskerne til gavn

Om få år kan danskerne drage fordel af svenskerne ambitiøse planer om at sende nattog fra Skandinavien ud i Europa. Foto: Colourbox
Om få år kan danskerne drage fordel af svenskerne ambitiøse planer om at sende nattog fra Skandinavien ud i Europa. Foto: Colourbox

Svenskerne gør noget for at få sovevognene tilbage i Europa, og det kan danskerne også drage fordel af.

Togpassagerer kan snart forlade Sverige efter aftensmaden og ankomme i London næste morgen. Det afslører Trafikverket, Sveriges svar på Banedanmark.

Og toget stopper efter planen også i København. Det skriver Independent.

Trafikverket siger, at der efter planen vil køre nattog med sovevogne fra Malmø til Køln i Tyskland, hvorfra der er forbindelser til flere andre europæiske lande.

De har offentliggjort et forslag til en timeplan, hvor nattoget forlader Malmø 19.40, herefter samler toget passagerer op i København 20.40. Klokken 6 om morgenen kan de søvndrukne skandinavere så stå op og skifte tog i Køln.

Allerede eksisterende forbindelser vil gøre det muligt for passagererne at ankomme i London 11.57, lige tids nok til et frokostmøde. Andre forbindelser går til Amsterdam (9.28), München (11.08) og Paris (10.05).

Udsigten fra mange af løjperne er betagende, og Åresøen ses fra mange steder. Foto: Maiken Kolby Ferie Med toget til Skandinaviens skihovedstad

Nattog klar i 2022 eller 2023
Vi skal dog vente et par år, før ruten bliver en realitet. Trafikverket planlægger at starte ruten i 2022 eller 2023. Ruten skal sættes i udbud, og der skal købes helt nye vogne.

Nattoget er en del af den svenske regerings forslag til at give svenskerne mulighed for alternativer til de korte flydistancer, som bidrager i højere grad til klimaforandringerne end en togrejse.

- Rejsetiden er fornuftig på denne rute, og der er gode forbindelser fra Køln, siger Anna Fällbom, enhedschef hos Trafikverket.

Trafikverket siger også, at de vil starte en direkte rute til Hamborg, og på længere sigt er byer som Frankfurt, Bruxelles, Berlin og Basel også potentielle destinationer for direkte nattog.

Mange danskere rejser på charterferie til blandt andet Phuket i Thailand, som er kendt for sine strande. Men sådan en ferie belaster klimaet, og derfor har flere rejsebureauer i år indført en indbygget klimakompensation i rejsen. Men ingen af selskaberne vil oplyse, hvor meget de faktisk kompenserer i kroner og øre. Foto: Colourbox Ferie Klimakamp i rejsebranchen: Tys-tys om kompensationer

90 kommentarer
Vis kommentarer