Det turkise vand og den hvide sandstrand ligner ethvert andet tropisk paradis – altså bortset fra de små gryntende dyr, der har overtaget stranden.
Videoen 'When Pigs Swim' fra whenpigsswimexuma.com viser, hvordan de vilde grise har overtaget stranden på Big Major Cay, som har fået det meget passende tilnavn 'Pig Beach'.
Tidligere CIA-agent: Sådan får du en sikker ferie
Grise-stranden ligger i Exuma-regionen i Bahamas og er blevet et populært turistmål netop pga. grisene, siger Kaptajn Raymond Lightbourn fra Exuma Water Sports.
– En af attraktionerne på vores ture er faktisk de svømmende grise, selvom resten af turen i virkeligheden handler om Exumas skønhed. Men de svømmende grise er trækplastret, fortæller han i videoen, som du kan se over artiklen.
Omgærdet af mystik
Grisene har vist sig givtige for områdets turisme, men hvordan grisene oprindeligt kom til øen, er der ingen, der ved.
Men som med alle gode mysterier er der selvfølgelig en del teorier om grisenes oprindelse, skriver New York Times.
Forlystelse udnytter jødisk ikon
Nogen påstår, at grisene svømmede til øen efter et skibbrud, mens andre tror, at sømænd efterlod dem på øen for at vende tilbage og spise dem.
Cordell Thompson, som er bahamansk historiker, har dog en helt tredje teori.
– Vi kan faktisk gå et par hundrede år tilbage og finde grisenes oprindelse. Da Columbus kom hertil anden gang, havde han nemlig dyr med. Et eksempel på disse dyr kunne også være hestene fra Abaco (to øer i den nordlige del af Bahamas, red.). De menes nemlig også at være fra Columbus-ekspeditionen, siger han i videoen.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.