Swingerfest ødelagde familieferie

En far var meget utilfreds over en stor swingerfest på det hotel, som han havde booket til familien nytårsaften

Arkivfoto: Shutterstock
Arkivfoto: Shutterstock

En familiefar til fire er forarget og vred over, at han ikke blev oplyst om, at det hotel, som han havde booket til familien nytårsaften også var værter for en stor swingerfest. Han vil derfor have refunderet sit ophold, men hotellet har ikke ville give ham pengene tilbage.

- Folk som bruger en masse penge på at bo på Hilton, burde blive oplyst om, hvad der foregår for næsen af dem, specielt hvis de har familier. Og der var et boblebad og de her skøre mennesker var i boblebadet, siger manden, der har ønsket at være anonym, til Fox 40 Sacramento.

Manden og hans familie boede på hotellet DoubleTree i Sacramento, som er en del af Hilton.

Swingerfesten blev holdt af en virksomheden Allures, som i deres markedsføringsmateriale skrev, at de forventede 800 swingere til en nytårsfest, hvor der blandt andet ville være en fangekælder, et såkaldt Saint Andrew's Cross, som bliver brugt til at hænge mennesker op på samt sexgynger.

Se også: Blufærdige turister forfærdede over erotiske skulpturer

Swingergæsterne boede i et separat område af hotellet væk fra de andre gæster, men den forargede far mener stadig, at hotellet burde have advaret ham om, hvad der skete under det samme tag, som han opholdt sig under.

- Jeg vil slet ikke bringe min familie ind i sådan et miljø. Jeg synes, det er totalt forkert, at Hilton afholder noget som det her, siger han.

Han siger også, at han forsøgte at forhandle sig frem til en refundering med personalet på hotellet, men dette lykkedes ikke for ham.

- Det pissede mig virkelig af. De var på en måde uhøflige over for mig. De har faktisk lige sendt et spørgeskema til mig, hvor de spørger, om de har hjulpet mig. Jeg skrev nej, nej, nej, I hjalp mig ikke. I vil ikke give mig mine penge tilbage, siger han til Fox 40 Sacramento.

Se også: Medarbejder afslører: Det sker der på de vilde sex-krydstogter

Men det kan være, at manden nu får sine penge retur. Efter sagen er kommet i medierne har ejeren af DoubleTree udsendt en udtalelse til medierne, hvor han forklarer, at hotellet vil forsøge at efterkomme mandens ønske efter bedste evne.

- Der var en privat begivenhed her nytårsaften. Vi tager komforten og privatlivet for alle vores gæster meget seriøst. Som ved alle andre store arrangementer forsøger vi at sikre, at ingen af vores andre gæster bliver forstyrret, inklusiv deres sikkerhed. Med det sagt, så forstår vi, hvis gæsterne føler, at de vil annullere deres reservation, og vi vil selvfølgelig imødekomme dem efter bedste evne, udtaler hotellet DoubleTree.

209 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Ferie
Seneste i Ferie
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere