Syngende kvinde tæskede flypersonalet med sin bibel

Den 47-årige kvinde blev efterfølgende eskorteret af flyet af politiet

En kvinde gik søndag amok med sin bibel på et Jetstar-fly. Foto: Arkiv
En kvinde gik søndag amok med sin bibel på et Jetstar-fly. Foto: Arkiv

Rejsende ombord et Jetstar-fly fra Melbourne til Brisbane i Australien blev søndag del af en bizar flyvning, da en unavngiven kvinde på 47 år gik komplet amok.

Det skriver 9 News.

Ifølge mediet begyndte kvinden, der kommer fra Australiens næststørste delstat, Queensland, at synge og råbe omtrent 20 minutter efter take-off. Angiveligt larmede hun så meget, at flere børn, der var placeret tæt på hende, begyndte at græde.

Da kabinepersonalet og medpassagerer ombord på flyet forsøgte at få kvinden til at tie stille, begyndte hun i stedet at tæske løs på dem med sin bibel, og derfor stod de australske myndigheder klar i lufthavnen, da flyet landede i Brisbane.

9 News har en video af politiet, der eskorterer kvinden ud af flyet. Se videoen herunder (artiklen fortsætter under videoen):

Se også: Mand anholdt for at åbne flydør: 'Der var så varmt!'

Kørt til hospitalet
Mødet med politet gjorde dog bestemt ikke kvinden roligere, fortæller en talsmand fra Australian Federal Police til 9 News:

- I terminalen blev kvinden irriteret og aggressiv og nægtede at lytte til betjentenes instruktioner. For kvindens skyld, blev der derfor tilkaldt en ambulance, som kørte hende på hospitalet til en vurdering af hendes fysiske og psykiske helbred.

Flyselskabet Jetstar bekræfter til 9 News, at en 'forstyrrende person blev smidt af flyet, fordi hun nægtede af lytte til personalets instruktioner'.

Indtil videre er kvinden angiveligt ikke blev sigtet for noget, da det australske politi stadig efterforsker sagen.

Se også: Skrigende kvinde amok på fly: Ville åbne døren i luften

12 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere