Tåge-tsunami skræmmer i New Jersey

Besøgende på stranden i byen Sea Girt, New Jersey, fik sig noget af en forskrækkelse, da en tsunami-lignende tågebanke rullede mod dem

(Foto: Sea Girt Lifeguards Twitter/@SGLifeguards)
(Foto: Sea Girt Lifeguards Twitter/@SGLifeguards)

I søndags fik gæster på stranden i byen Sea Girt i New Jersey, USA, sig noget af en forskrækkelse – rullende fra havet kom nemlig, hvad der ved første øjekast kunne ligne en tsunami.

Ved nærmere eftersyn var det dog ikke en tsunami, men i stedet en tæt tågebanke, som nemt kunne forveksles med en mur af vand.

Livreddere på stranden fangede 'muren' på kamera og delte billeder på Twitter.

(Foto: Sea Girt Lifeguards Twitter/@SGLifeguards)
(Foto: Sea Girt Lifeguards Twitter/@SGLifeguards)
 

For at undgår panik var NWS (den officielle amerikanske vejrservice, svarende til DMI herhjemme, red.) hurtigt ude med en melding på Twitter.

De postede et billede af tågebanken på Twitter og skrev:

– Nej, dette er ikke en tsunami, men en tågebanke ved Jersey-kysten. Den er skabt af varm luft, der kondenserer over koldt havvand.

NWS Twitter/@NWS_MountHolly
NWS Twitter/@NWS_MountHolly
 

Samtidig viste NWS' opslag også et satelit-billede, som fremhævede hvordan tågebanken løb langs kystlinjen. Her understregede de, at fænomenet var ganske ufarligt.

1 af 2 (Foto: Sea Girt Lifeguards Twitter/@SGLifeguards)
2 af 2 (Foto: Sea Girt Lifeguards Twitter/@SGLifeguards)
14 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Ferie
Seneste i Ferie
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere