Tag på alternativt Tintin-eventyr

Forklædt som Professor Tournesols haj-lignende ubåd fra Tintin bogen ’Rackham den Rødes skat’ går Brussels Airlines' nye Airbus A320 på vingerne

På et eller andet tidspunkt i barndommen – og måske for nogles vedkommende også i voksendommen – har de fleste af os drømt om at tage med den nysgerrige journalist, Tintin, hans lille hvide hund Terry, den lettere fordrukne ven Kaptajn Haddock, politidetektiverne Dupont og Dupont og den småklodsede Professor Tournesol på eventyr.

Se også: Danskerne har over EN MILLIARD kr. til gode hos flyselskaber

Den drøm lader det belgiske flyselskab Brussels Airlines os nu komme lidt tættere på.

Forklædt som Professor Tournesols haj-lignende ubåd fra Tintin bogen ’Rackham den Rødes skat’ går Brussels Airlines nye Airbus A320 nemlig nu og frem til 2019 på vingerne.

(Foto: akx/Flickr) Ferie - 16. mar. 2015 - kl. 10:17 Verdens mest skræmmende sti genåbner

Hvor ubåden i bogen bragte Tintin og hans følge til det caribiske hav i jagten på en skat, kommer den flyvende udgave primært rundt i store del af Europa. I går aftes landede flyet f.eks. i Københavns Lufthavn og fløj videre til Bruxelles, hvorfra det i morges fløj videre til Geneve. Du kan se rejseplanen her.

Eventyret med ombord
Flyets ydre er som nævnt forklædt som den sorte haj-lignende ubåd, men den store Tintin-pensel er nået længere end bare til flyets skal. I flyets indre støder passagerne nemlig også på den eventyrlige verden, som den belgiske tegneseriemager Georges Remi – kendt under kunstneravnet Herge – skabte.

Se også: Græsk minister vil have turister til at spionere på grækerne

Væggene bagerst i flyets kabine er pyntet med malede figurer af Tintin og Kaptajn Haddock, og bogen, der har inspireret flyets ydre udseende, ’Rackham den Rødes skat’, ligger i kabinen, så rejsende kan få hele eventyret med – hvis de ikke skulle kunne huske, hvordan fortællingen går.

1 af 6 
2 af 6 
3 af 6 
4 af 6 
5 af 6 
6 af 6 
3 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere