Tag på krydstogt 1000 meter under havoverfladen

Nu kan du komme på ferie under havets overflade - tre nye ubåde designet til krydstogter er nemlig blevet lanceret

Ubådenes kuppelvinduer og roterende stole giver alle turister lige god udsigt i alle retninger. (Foto: Flickr/USFWS – Pacific Region)
Ubådenes kuppelvinduer og roterende stole giver alle turister lige god udsigt i alle retninger. (Foto: Flickr/USFWS – Pacific Region)

I stedet for at se ned på bølgerne fra krydstogtskibet, kan du nu se op mod havoverfladen og skibets skrog. Hollandske U-Boat Worx lancerer nemlig tre nye ubåde, beregnet til krydstogtsskibe og turisme, skriver Daily Mail.

De tre ubåde, Cruise Sub 5, 7 og 9, har alle panoramaudsigt

 gennem akrylkupler og roterende sæder, så du altid har udsigt til blæksprutten eller klovnfisken, der pisker forbi vinduet.

Se også: Toilet eller wi-fi? Sådan udvælger vi hotel til ferien

Ubådene er navngivet med tal, som angiver, hvor mange passagerer de hver især kan have med på turen, inklusiv piloten.

Med de nye ubåde vil der også være mulighed for lange ture under vandet. Ubådene er nemlig batteridrevne, og batterierne kan holde i helt op til 12 timer af gangen.

To af de nye ubåde, Cruise Sub 5 og 7, er endda de dybestdykkende turistubåde nogensinde. Begge kan nemlig nå helt ned til 1140 meter under havets overflade – en længde svarende til mere end 27 udgaver af Rundetårn placeret oven på hinanden.

Se også: Hallo - er det Sverige? Tilfældige svenskere venter på dit opkald

Populær aktivitet
U-Boat Worx har erfaring med at forsyne luksuskrydstogter med ubåde. Krydstogtsskibe som Star Cruises' The Taipan, som er beregnet til privatfester, tilbyder for eksempel undervandsture med en af U-Boat Worx' ældre modeller, C-Explorer 3.

Men ubådenes store popularitet har ført til, at undervandsoplevelsen nu bliver tilgængelig for ganske almindelige turister.

– Vores samarbejde med krydstogtskibe inspirerede udviklingen af Cruise Sub-serien, fortæller grundlæggeren og formanden hos U-Boat Worx, Bert Houtman.

Se også: Brandfarlig ferie: Bliv kremeret levende

3 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere