Tag testen: Kan du komme ind på Europas mest eksklusive natklub?

Kan du komme ind på Europas mest eksklusive natklub, Berghain i Berlin? Tag testen her, før du pakker rejsetasken og hopper i danseskoene

Festerne hos berygtede Berghain er kendt for at vare fra midnat lørdag til klokken 12 den efterfølgende mandag. (Foto: Flickr/Michael Mayer)
Festerne hos berygtede Berghain er kendt for at vare fra midnat lørdag til klokken 12 den efterfølgende mandag. (Foto: Flickr/Michael Mayer)

Før du brænder alle feriepengene af på en tur til Berlin for at besøge Berghain, natklubben som er berygtet for at være meget selektiv, kan du i forvejen undersøge, om du er en af de heldige 'udvalgte', der får lov til at se indersiden af bygningen.

Nu er der nemlig en hjemmeside ved navn berghaintrainer.com, hvor du kan teste din 'egnethed' og dermed chancen for at komme ind på den famøse natklub.

Det skriver The Telegraph.

Men du skal ikke tro, at den virtuelle Sven Marquardt er mildere end virkelighedens berømte dørmand.

Det skulle nemlig være lige så umuligt at komme ind i den virtuelle klub som i virkeligheden.

Hjemmesiden bruger webcam og stemmegenkendelse, så du kan besvare dørmandens tre spørgsmål, mens han overvejer, om du er værd at lukke ind.

Se også: Spanien siger stop: Ikke flere frække turister i gaden  

Det leder de efter
Mens testen måske kan fortælle dig, om du ville blive lukket ind eller ej, så får man ikke nødvendigvis svar på 'hvorfor'.

Ifølge dørmanden selv, handler det om at passe ind i klubbens overordnede atmosfære.

– Jeg føler, at jeg er ansvarlig for at gøre Berghain til et sikkert sted for folk, der udelukkende besøger os for at nyde musikken og hygge sig. Det skal være et sted, hvor man kan glemme alt om tid og sted i en stund og bare hygge sig. Klubben stammer fra det homoseksuelle miljø i Berlin i 90'erne. For mig er det vigtigt, at vi bevarer noget af den arv, og at det stadig er et godt sted for de oprindelige besøgende, siger Sven Marquardt i et interview med GQ.

Og hvad betyder det så for dig, når du skal møde dørmanden?

Man behøver åbenbart ikke være model for at komme ind.

Hos Berghain vil Sven Marquardt nemlig helst have diversitet, fordi det skaber 'friktion'.

– Hvis Berghain bare var en klub fyldt med modeller, flotte mennesker kun iført sort tøj, ville det være flot at se på i en halv time. Men, nej, hvor ville det være kedeligt, siger han til magasinet.

Tag Berghain-testen her, og se om du kan komme forbi dørmanden.

Se også: Billige bajere: Få mest øl for pengene på ferien  

16 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Ferie
Seneste i Ferie
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere