Taget på fersk gerning: Bagageportør smider med kufferterne

Desværre for en bagageportør fra Hawaii var der en journalist til stede, da hun gav en række kufferter en lige lovlig hård medfart i Honolulu Lufthavn

Honolulu Lufthavn har beklaget, at passagerernes bagage blev dårligt behandlet. Billedet her er dog fra Little Rock, Arkansas. Arkivfoto: Danny Johnston/AP/Ritzau Scanpix
Honolulu Lufthavn har beklaget, at passagerernes bagage blev dårligt behandlet. Billedet her er dog fra Little Rock, Arkansas. Arkivfoto: Danny Johnston/AP/Ritzau Scanpix

En kufferts liv er ofte hårdt. Først forsøger dens ejer at presse dobbelt så meget ned i den, som den er beregnet til, så sætter junior sig på den i check-in køen og til sidst bliver den målt og vejet og kørt ud til flyet under et ton andre kufferter.

Men at dømme efter en video fra Honolulu Lufthavn i Hawaii, som den autralske journalist Vanessa Marsh har lagt på Twitter, så stopper kuffertens pinsler ikke altid her. 

Vanessa Marsh ventede ifølge The Sun på sit fly til Phoenix, Arizona, da hun opdagede, hvordan en af lufthavnens bagageportører behandlede passagerernes bagage. Hun fangede situationen på video, og den er siden gået verden over.

(Artiklen fortsætter under videoen)

Foto: Siberian Times Ferie - 16. mar. 2018 - kl. 17:40 Fly taber last til over 2,2 milliarder: Diamanter og guld overalt

'Ikke acceptabelt'
Siden Vanessa March lagde videoen på Twitter 10. maj er den blevet set 52.000 gange. Den store omtale har også fået Honolulu Lufthavn til at svare på journalistens opslag.

- Aloha Vanessa, vi er kede af at se dette og sætter pris på, at du gør os opmærksomme på det, skriver lufthavnen og tilføjer:

- Den måde, disse kufferter bliver behandlet på, er ikke acceptabel, og lufthavnens ledelse tager hånd om problemet.

Videoer som den, Vanessa March har delt, dukker op fra tid til anden. En af de seneste til at gå viralt var ifølge The Sun en video fra Dalaman lufthavnen i Tyrkiet fra august, der viser en portør smide med bagagen inde i flyet.

Ferie - 16. okt. 2017 - kl. 10:15 Lufthavnsansat taget med hænderne i bagagen

18 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere