I Danmark diskuterer man stadig, om det skal være ulovligt at bryde sin coronaisolation, og om det måske ligefrem skal udløse bødestraf.
Andre steder på kloden er man langt mere konsekvente. Bare spørg 18-årige Skylar Mack, der i efteråret rejste til Caymanøerne for at besøge sin kæreste.
Den amerikanske teenager ankom 27. november og skulle 14 dage i karantæne, før hun måtte forlade sit hotel. Men efter to dage var hendes tålmodighed sluppet op, og hun drog ud i det fri for at se sin kæreste, den professionelle jetskiracer Vanjae Ramgeet på 24 år.
Beslutningen skulle koste dem begge dyrt, skriver Independent og NBC News.
Krydstogtselskab vil kun sejle med vaccinerede
32 dage i fængsel
I første omgang slap det unge kærestepar med bødestraf og 40 timers samfundstjeneste. Men dommen blev appelleret. Og så faldt hammeren nådesløst.
Skylar Mack og hendes kæreste blev nu idømt to måneders fængsel på den caribiske tropeø, der er kendt som skattely for alskens virksomheder.
Hjemme i Atlanta bad hendes familie til daværende præsident Donald Trump om hjælp, men lige lidt hjalp det. Den 18-årige collegestuderende måtte tilbringe både jul og nytår bag tremmer.
I sidste ende fik hun lov at komme ud før tid og slap således med 32 dage i fængsel.
Artiklen fortsætter under opslaget ...
Episoden har affødt en del harme i USA, og Skylar Mack har i medierne lagt sig fladt ned og indrømmet sin dumhed.
- Det var en egoistisk beslutning, siger hun i et interview med Good Morning America.
- Jeg forventer ikke, at folk nogensinde vil tilgive mig. Men jeg håber, at de i det mindste vil give mig mulighed for at vise, at jeg har lært noget.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.