Terrorfrygt? Her er 10 af de sikreste steder at rejse

Vi bliver konstant bombarderet med påmindelser om den overhængende terrortrussel, men du kan rejse med ro i sindet til disse 10 destinationer

Terrorangrebene i Paris og Belgien er gået som en chokbølge gennem vores europæiske byer. Og så sent som april i år er en marokkansk mand blevet arresteret på Mallorca – anklaget for at rekruttere krigere for ISIS og promovere terrorangreb i Europa.

Så der er ikke noget at sige til, at man kan få en anelse sved på overlæben, når det kommer til at vælge næste feriedestination. Heldigvis er der masser af steder, hvor der er meget lav risiko for terror, og samtidig bestemt er et besøg værd.

I St. Thomas var det luksusyachten 'Positive Energy', der brændte op. (Foto: Instagram/nickjacob_) Ferie - 21. apr. 2016 - kl. 11:10 Mysterie: Luksusyachter bryder i brand verden over

Ud fra de seneste oplysninger fra British Foreign Office har Ekstra Bladet samlet nogle af de destinationer med mindst risiko for terror.

Selvom destinationerne er erklæret lavrisiko-områder, advarer British Foreign Office alligevel om, at der er en global risiko for vilkårlige terrorangreb, som kan finde sted på offentlige områder med en høj frekvens af udlændinge og udenlandske rejsende.

Så vil du være på den sikre side på din næste rejse, er her en guide til stederne med laveste risiko for terror.

Bahamas
Bahamas er et paradis for dykkere og folk med forkærlighed for hvide sandstrande og krystalklart vand. Og oven i hatten er der en meget lav terrorrisiko.

Dog skal du som turist være opmærksom på, at der har været tilfælde af smittede med zika-virus, så du skal tage visse forbehold for at undgå myggestik.

Desuden har der været enkelte voldelige røverier, men langt de fleste besøgende på øen har et helt problemfrit ophold. 

Bahamas (Foto: Leonora Giovanazzi/Flickr)
Bahamas (Foto: Leonora Giovanazzi/Flickr)
 

Costa Rica
Med sin meget lave terrorrisiko skal du ikke forvente angreb i Costa Rica. Til gengæld kan du forvente frodige regnskove, mangfoldigt dyreliv, vandsportsaktiviteter og strande med en ægte caribisk stemning.

Det eneste, du skal være opmærksom på, er, at der i marts og april har været tilfælde af zika-smittede personer.

Costa Rica. (Foto: Arturo Sotillo/Flickr)
Costa Rica. (Foto: Arturo Sotillo/Flickr)
 

Fiji
Fiji er lige så eksotisk, som det lyder. Og med den lave risiko for terror kan du roligt nyde det azurblå vand, de varme temperaturer og de mange muligheder for vandsportsaktiviteter.

Fra november til april skal du imidlertid være opmærksom på cyklonsæsonen, og også her har der været rapporteret tilfælde af zika.

 Fiji. (Foto: Richard Gifford/Flickr)
Fiji. (Foto: Richard Gifford/Flickr)

Big Major Cay i Bahamas har fået tilnavnet 'Pig Beach', fordi stranden er fyldt med vilde, svømmende grise. (Foto: YouTube/When Pigs Swim) Ferie - 23. apr. 2016 - kl. 12:00 Svøm med vilde grise på denne strand

Island
Bjergtagende landskab, sovende vulkaner og varme laguner er bare nogle af de ting, som Island kan friste med. Samtidig skal du ikke bekymre dig om terror eller kriminalitet.

Du skal dog være opmærksom på vejrforholdene, da de kan skifte pludseligt og voldsomt. Så hold øje med Safe Travel Website, Icelandic Road and Coastal Administrations hjemmeside og Icelandic Met Office, når du rejser i landet.

Island. (Foto: Moyan Brenn/Flickr)
Island. (Foto: Moyan Brenn/Flickr)
 

Japan
Som kommende vært for De Olympiske Lege 2020 er der nok at opleve i Japan. Og på trods af sin status som OL-vært, er der stadig en lav risiko for terror.

Men som mange andre steder i Asien er der fare for jordskælv, tsunamier og tyfoner, så hold øje med Japan Meteorological Agency.

Japan. (Foto: Moyan Brenn/Flickr)
Japan. (Foto: Moyan Brenn/Flickr)
 

Liechtenstein
Det er måske ikke det første sted, du overvejer, når rejsefeberen melder sig. Men Liechtenstein har både gode skisportssteder og et bjerglandskab, som kan gøre enhver tyroler varm om hjertet.

Terror skal du ikke bekymre dig om her. Du skal kun være opmærksom på laviner på særlige tidspunkter af året, så hold øje med Sports Activities and Winter Sports.

Liechtenstein. (Foto: paul bica/Flickr)
Liechtenstein. (Foto: paul bica/Flickr)
 

Malta
Hvis du synes, at Malta ser bekendt ud, så er det måske fordi, du kan genkende middelhavsøen fra Game of Thrones. For Malta kan byde på både historiske bygninger og attraktive strande.

Som ved de fleste andre turistdestinationer kan du komme ud for lommetyveri og tyveri fra parkerede biler, men på Malta skal du ikke tænke på selvmordsangreb eller skyderier.

Malta. (Foto: Berit Watkin/Flickr)
Malta. (Foto: Berit Watkin/Flickr)
 

Polen
Polen rummer både en rig kultur og natur. Selvom gadekriminalitet og røveri kan være et problem, så er der lav risiko for terror.

Polen. (Foto: Adam Smok/Flickr)
Polen. (Foto: Adam Smok/Flickr)
 

Seychellerne
Taler man terror, kan du føle dig helt sikker på Seychellerne, som ligger i Det Indiske Ocean, og som ligner noget taget direkte fra et postkort.

Du skal kun være opmærksom på kraftige strømme i havet samt en risiko for indbrud og trick-tyverier.

Seychellerne. (Foto: Jean-Marie Hullot/Flickr)
Seychellerne. (Foto: Jean-Marie Hullot/Flickr)
 

Slovenien
Måske forbinder du ikke Slovenien med et naturskønt land – men det burde du. Udover at være smukt, er Slovenien også et sikkert land at rejse i.

Dog krydser mange syriske flygtninge Slovenien på vejen gennem Europa, og derfor skal du altid have dit pas på dig. Desuden skal alle besøgende i Slovenien registreres hos politiet inden tre dage, da du ellers kan risikere at få en bøde.

Slovenien. (Foto: Dejan Hudoletnjak/Flickr)
Slovenien. (Foto: Dejan Hudoletnjak/Flickr)

Se også: Tidligere CIA-agent: Sådan får du en sikker ferie

20 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere