Thailand, Bahamas… og Island: Her er verdens bedste strande

Er du til sol og strand - eller sne og strand?

Verdens 50 bedste strande er blevet kåret. Nummer tre på listen er Anse Lazio-stranden på Seychellerne. Foto: Flickr/So Seychelles
Verdens 50 bedste strande er blevet kåret. Nummer tre på listen er Anse Lazio-stranden på Seychellerne. Foto: Flickr/So Seychelles

Vinteren ånder os tungt i nakken og med minusgrader på termometeret, kunne man godt lige drømme sig væk til en dejlig varm sandstrand et sted i troperne.  

Det canadiske rejseselskab FlightNetwork har ganske belejligt lavet en liste med de 50 ultimativt bedste strande i verden med hjælp fra over 600 rejsejournalister, -bloggere og -agenter.

På listen er alt fra klassiske bountystrande med palmer, kridhvidt sand og vand så blåt, at det ser photoshoppet ud, til forrevne vulkankyster for foden af sneklædte klipper.

Nyd udsigten - men pas på motorbåde
På førstepladsen finder vi Grace Bay Beach på Turks- og Caicos-øerne, som er en britisk øgruppe i Caribien. Den er fuldstændig fri for tang, sten, forurening og andre strandplager, og et koralrev beskytter stranden mod Altanterhavets bølger.

Den eneste ulempe er, at man lige skal passe på motorbåde og andre motoriserede vandfartøjer - det er tidligere sket, at turister er blevet slået ihjel, skriver øgruppens officielle turistoplysning på sin hjemmeside. 

På andenpladsen ligger Whitehaven Beach i Australien skarpt efterfulgt af Anse Lazio-stranden på Seychellerne på tredjepladsen.

(Artiklen fortsætter under billedet)

På Pig Beach på Bahamas skal du dele stranden og vandet med de små, vilde grise. Foto: Flickr/Norm Lanier
På Pig Beach på Bahamas skal du dele stranden og vandet med de små, vilde grise. Foto: Flickr/Norm Lanier
 

Fritgående strandgrise 
Lidt længere nede på listen, på 12. pladsen, ligger Pig Beach på Bahamas. En smuk strand med sukkerhvidt sand og det lækreste azurblå vand - som du dog skal dele med de små tropiske grisebasser, der trisser rundt på stranden.

Pig Beach ligger på øgruppen Exumas, som består af 300 småøer, der stort set alle er ubeboede. Bortset lige fra de vilde grise, der har gjort Pig Beach til deres hjem. 

Se også: Anderledes grisefest: Turister beskyldes for at drikke grise fulde - og så dræbe dem

Lige før grisestranden kommer den smukke Maya Beach ind på 11. pladsen. Stranden ligger på øen Koh Phi Phi Le og blev verdensberømt, da Leonardo DiCaprio betrådte den under optagelserne til hit-filmen The Beach fra år 2000.

Se også: Balis askesky skifter retning: Skynd jer væk

(Artiklen fortsætter under billedet)

Den sortsandende Reynisfjara-strand på Island er nummer 20 på listen over verdens 50 bedste strande. Foto: Colourbox
Den sortsandende Reynisfjara-strand på Island er nummer 20 på listen over verdens 50 bedste strande. Foto: Colourbox
 

Vulkaner og sne
Det er dog ikke kun billedskønne palmestrande i tropiske ferieparadiser, der har nået listen. Man skal et lille stykke ned, men så på 20. pladsen dukker den pludselig op: Den ikke-tropiske strand.

Med sit sorte sand, der er lavet af lava, og forrevne vulkanske klipper, skiller Reynisfjara Beach på Island sig noget ud fra de kridhvide bountystrande, der ellers er på listen.

Se også: Sær gestus: Amerikanske turister undskylder til Island

Men som det rejsende ægtepar bag bloggen Roamaroo skriver om Reynisfjara Beach, så vil 'stedets skønhed varme dit hjerte'. På hjemmesiden guidetoiceland advarer man dog besøgende om at vende ryggen til bølgerne og at holde en sikkerhedsafstand til dem på 20-30 meter.

Udover de volsomme bølger er også en farlig understrøm, man skal passe på. Der er ifølge sitet sket mange dødsulykker på stranden, den seneste i januar 2017.

Se listen over de 50 bedste strande i verden her, som også inkluderer en i Norge.

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Ferie
Seneste i Ferie
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen