Er du en af de turister, der føler sig utryg, når du rejser? Eller falder du ofte i trick-tyvenes fælder og får stjålet både pung og pas? Så skal du følge den tidligere CIA-agent Jason Hansons ti råd til en tryggere ferie. De brugbare tips har eks-agenten delt med Oyster.
Research inden rejsen
Det kan være en god idé lige at lave en Google-søgning på mulige destinationer, før du booker eller rejser. Det kan også være en god idé at tjekke Udenrigsministeriets hjemmesiden for at se, hvordan situationen er i de givne lande, så du er sikker på, at der ikke er uroligheder på stedet.
Digitaliser vigtige dokumenter
Jason Hanson anbefaler at lave digitale kopier af alle vigtige dokumenter, som billedsiden i passet, kørekortet, rejseforsikring, hotelreservationer og andre rejsedokumenter.
Gem dem på et usb-stik og hav det altid på dig – så har du altid de vigtigste dokumenter, hvis de rigtige skulle blive stjålet.
Drop 'hemmelige' punge
Den lille diskrete pung er knapt så diskret, når den hænger uden på tøjet. Selv hvis den er gemt under tøjet, er pungens snor stadig let for tyve at få øje på. Find hellere en pung, der kan sidde i bæltet og kan sidde indvendigt i bukserne.
Find også gerne en pung med RFID-resistens (resistens mod radiofrekvens identifikation), så tyvene ikke kan tage dine penge på magnetisk vis.
Her er den billigste lufthavn at handle i
Hold kæft om ferieplanerne
Selvom det kan være svært ikke at dele feriebillederne på de sociale medier og høste likes fra vennerne, mens man sidder ved poolen, kan det være en rigtig dårlig idé. Det bliver hurtigt en invitation, som kriminelle vil benytte sig af til at bryde ind i dit hjem.
Bed om en ekstra nøgle til værelset
Hvis du rejser alene, foreslår Jason Hanson, at du beder om en ekstra nøgle. Hvis du beder om en ekstra nøgle, tror aflyttende ører nemlig, at du rejser med en anden part.
Og så skal du booke et værelse på en af de højere etager, fordi det meste kriminalitet foregår på de første par etager.
Hold fingrene fra pengeskabet
Jason Hanson bruger aldrig selv pengeskabet, fordi størstedelen af hotelpersonalet højst sandsynligt har en universel kode, så de altid kan få adgang. Efterlad derfor aldrig dine værdigenstande på hotelværelset.
Se videoen: Robotfugl skal vogte lufthavn
En dørstopper med alarm
Den tidligere CIA-agent anbefaler også, at du anskaffer dig en dørstopper med alarm. Du kan placere den ved døren, når du går i seng, og hvis en ubuden gæst forsøger at åbne døren, vil alarmen øjeblikkeligt gå i gang og forhåbentlig skræmme indbrudstyven væk.
Opfør dig som de lokale
Tyve kan let opspore turister, der ikke har forberedt sig lidt hjemmefra. Sørg for at have studeret kortet og busruterne, før du forlader hotelværelset. Det store bykort bliver nemlig helt automatisk en kæmpe målskive for den lurende tyv.
Brug sund fornuft
Sørg altid for at være opmærksom på dine omgivelser. Undersøg, hvad de typiske tricks er i området, så du ved, hvad du skal holde øje med.
Stol ikke på enhver taxa
Ikke alle taxaer er 'rigtige' taxaer. Igen skal du bruge din sunde fornuft – også når du vælger dit transportmiddel. Men vil du være ekstra sikker, kan du altid holde dig til hotellets taxaservice.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.