Tilbageholdt i lufthavn: Bar anti-Brexit mærkat

De britiske myndigheder undersøger i øjeblikket sagen

Mærkatet kan også ses brugt her af demonstranterne, der gik på gaden den 23. marts. Foto: Flickr/Troy David Johnston
Mærkatet kan også ses brugt her af demonstranterne, der gik på gaden den 23. marts. Foto: Flickr/Troy David Johnston

Et no-deal Brexit nærmer sig, og spændingerne stiger i Storbritannien.

Det viste sig også, da englænderen Eddie Brinsmead-Stockham forleden landede i Gatwick lufthavn i London.

På sig havde han påklistret et mærkat med teksten 'Bollocks to Brexit' (nosser til Brexit).

Eddie Brinsmead-Stockham var ankommet fra Faro i Portugal til sit hjemland, da han nærmede sig paskontrollen. Til The Independent fortæller han, at han smilede til betjenten, men at der kom meget lidt glæde tilbage.

- Han sagde, tag det mærkat af.

- Jeg svarede 'undskyld mig?', og han svarede igen, 'Det er stødende. Tag det mærkat af'.

Eddie Brinsmead-Stockham nægtede, hvorefter betjenten tog hans pas og placerede ham i et lukket område.

- Jeg bad om hans navn og nummer, men han nægtede at give mig det.

Artiklen fortsætter herunder ...

Se også: Hoteller i ferieparadis frygter Brexit: - Vi går et hårdt år i møde

Myndighederne undersøger
Eddie Brinsmead-Stockham sad kun i det lukkede område i omkring ti minutter, hvorefter en anden betjent gav ham sit pas tilbage og gav ham lov til at gå - dog ikke uden en advarsel.

- Han sagde også, at 'hvis det var mig, så ville jeg fjerne det mærkat, så jeg ikke blev fysisk overfaldet i lufthavnen', hævder englænderen, der føler sig rystet efter oplevelsen.

- Det, han gjorde, er ikke i orden. Jeg bliver ikke skræmt så let, men en ældre end jeg eller mere usikker, kunne blive meget fortørnede.

Eddie Brinsmead-Stockham har siden rapporteret hændelsen til UK Border Force, og myndighederne udtaler til The Independent, at de har modtaget anmeldelsen og er i gang med at undersøge sagen.

- Vi tager sagen meget alvorligt, siger en talsmand.

Hans kone har siden skrevet om hændelsen på Twitter, hvor hun raser over paskontrollens behandling af sin mand.

Artiklen fortsætter herunder ...

Se også: Slår Danmark: Her er verdens stærkeste pas

Lignende oplevelser
Der er ingen tvivl om, at Storbritanniens exit fra EU har rusket store følelser op i befolkningen, mens skiftende regeringer har prøvet at få en aftale på plads.

Borgere imod Brexit har demonstreret jævnligt siden folkeafstemningen, og ét af de typisk brugte slogans er 'Bollocks to Brexit'.

Den engelske rigmand Charlie Mullins har blandt andet betalt for at få sloganet klistret på en bus og en taxa samt lavet store bannere og produceret mærkater og badges til demonstranter.

Rigmanden har blandt andet tildækket busser og taxaer med sloganet. 'Bollocks to Brexit' kommer fra en retssag i 1977, hvor bandet Sex Pistols' manager nægtede at fjerne ordene 'Never Mind the Bollocks' fra deres cover. Dengagn var det ulovligt at udstille 'stødende' ord offentlig. Manageren vandt sagen, da en ekspert vidnede, at 'bollocks' var et bibelsk ord. Foto: Flickr/Tim Dennell
Rigmanden har blandt andet tildækket busser og taxaer med sloganet. 'Bollocks to Brexit' kommer fra en retssag i 1977, hvor bandet Sex Pistols' manager nægtede at fjerne ordene 'Never Mind the Bollocks' fra deres cover. Dengagn var det ulovligt at udstille 'stødende' ord offentlig. Manageren vandt sagen, da en ekspert vidnede, at 'bollocks' var et bibelsk ord. Foto: Flickr/Tim Dennell
 

Efter historien om Eddie Brinsmead-Stockham er kommet ud, har flere stået frem med lignende oplevelser.

- Jeg kan sagtens tro det. Jeg blev sat i et lukket område og afhørt sidste oktober ved Eurotunnelen i Calais. Jeg havde et 'Bollocks to Brexit'-mærkat i mit pas, skriver twitterbrugeren Angelika.

En anden bruger har også oplevet at skulle tage mærkaterne af:

- Det samme skete for mig i Heathrow, de bad mig smide dem væk på grund af deres 'stødende' natur. Jeg tog dem af og lagde dem i min sko, skriver Jaycee Aitchbee.

37 kommentarer
Vis kommentarer