Tilgiver misset EM-kval: Rekordmange besøg i Sverige

Danskerne elsker tilsyneladende at besøge Sverige – faktisk vokser antallet af danske overnatninger år for år

Danskerne er vilde med Emil fra Lønneberg, elge og rødmalede ødegårde. (Foto: Justin Brown)
Danskerne er vilde med Emil fra Lønneberg, elge og rødmalede ødegårde. (Foto: Justin Brown)

Danskerne har åbenbart tilgivet svenskerne, at de forhindrede os i at komme til EM i fodbold til sommer, da det lykkedes dem at spille 2-2 i København efter at have vundet 2-1 i Stockholm.

I hvert fald viser tal fra VisitSweden, at danskerne elsker at besøge broderlandet.

Se også: Vanvid i luften: Ustyrlig mand pissede på medpassager

Hele 10,5 pct. flere danske overnatninger blev det til i 2015 i forhold til 2014.

Og Danmark er faktisk et af de lande med størst vækst, når det kommer til antallet af turister i Sverige.

– Det er meget positivt, at danskerne i stigende grad tiltrækkes af at besøge Sverige, og at stigningen fra 2014 til 2015 er på hele 10,5 pct., siger Anna Kron Boysen, PR-manager for VisitSweden i en pressemeddelelse.

Meget at byde på

Stockholm, Skåne, Malmö og Göteborg er de byer, som har de største stigninger af danske turister, og det var i juli, at den allerstørste stigning kunne spores.

– Det er både ski og svensk sommer, der trækker danskerne og deres rejsetasker over sundet, men det er også weekendture med Sveriges nye spændende gastro-scene og shopping, der lokker, siger Anna Kron Boysen.

Se også: Sverige skilter mod mobiler i trafikken

Valutakursen er også en vigtig faktor, for danskerne har ikke haft så fordelagtig en vekselkurs siden 2010.

– Den lave svenske kronekurs hjælper godt med til at gøre netop indkøbsture særligt attraktive i disse år, siger Anna Kron Boysen.

Me den store stigning har 2015 faktisk været det bedste turistår nogensinde i Sverige – også selvom de vandt over os i fodbold.

Se også: Piloter tilstår: Fantaserer om at ramme bygninger

2 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere