Tintin-maleri kan indbringe tocifret millionsum

Illustrationen af den belgiske tegneseriehelt skal have ny ejer i eftermiddag

Tintin-maleriet skulle være brugt som omslag til ’Den blå lotus' (1936), men blev afvist på grund af farverne. Foto: Noemie Olive/Ritzau Scanpix
Tintin-maleriet skulle være brugt som omslag til ’Den blå lotus' (1936), men blev afvist på grund af farverne. Foto: Noemie Olive/Ritzau Scanpix
Følg Ferie

Det er ingen hemmelighed, at tegneserierne om Tintin har opnået kultstatus.

Hvis du er i tvivl om dette, kan du bare stikke hovedet ind til dagens begivenhed på det franske auktionshus Artcurial i Paris.

Her er et original maleri fra 'Den blå lotus' (1936), hvor Tintin rejser til Shanghai i Kina og modtages af ordenen Dragens Sønner, nemlig til salg. Det forventes at indbringe et beløb på mellem 16 og 21 millioner danske kroner.

Det skriver Reuters.

Berømt boulevard skal bygges om for milliarder

Udgiveren afviste det
Auktionen finder sted torsdag kl. 14.15, og du kan deltage virtuelt.

Det er selvfølgelig Hergé selv - tegneserieskaberen bag Tintin - der har ført penslen.

På maleriet stikker Tintin, der er iført orientalsk kjole og flankeret af sin hund, Terry, hovedet op af en vase, mens en slangeformet drage flyver omkring.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Man ser tydeligt, at Tintin-maleriet har ligget sammenfoldet i en skuffe i mange år. Foto: Noemie Olive/Ritzau Scanpix
Man ser tydeligt, at Tintin-maleriet har ligget sammenfoldet i en skuffe i mange år. Foto: Noemie Olive/Ritzau Scanpix

Hergé tænkte maleriet som omslag på ’Den blå lotus', der er det femte album i tegneserien om Tintin. Men udgiveren afviste det, da de mente, at de valgte farver var for dyre at trykke. I stedet forærede Hergé det i gave til Jean-Louis Casterman, en arving til forlaget bag Tintin-albummene.

Tyrannosaurus solgt for rekordbeløb

Gemt væk i en skuffe
Jean-Louis Casterman lod det opbevare i en skuffe, hvor det mere eller mindre har ligget sammenfoldet i årene siden.

Det er således første gang, at det originale Tintin-maleri er til salg i offentligheden.

Hergé brugte blæk, akvarel og gouache til at lave det. I dag kan man tydeligt se mærkerne efter de mange år i forlagsarvingens skuffe.

Amsterdam vil forbyde turister på 'kaffebarer'

Mere fra Ekstra Bladet+

Hvis ikke det er terror – hvad er det så?

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind