Tirpitz-fæstningen: Et lammende bombardement af lys og lyd

Et af Danmarks flotteste museer: Tirpitz-museet i Blåvand er harmonisk som et fuldblods symfoniorkester i stål, glas, træ og beton

Foto: Claus Jessen
Foto: Claus Jessen
Følg Ferie

Da den verdensberømte danske arkitekt Bjarke Ingels for år tilbage blev bedt om at tegne et nyt museum i tilknytning til den tyske fæstning 'Tirpitz' i Blåvand, gjorde han noget genialt.

Han gravede hele herligheden ned i stedet for at lade et nyt prangende super-museum gå i visuel konkurrence med den hærdede bunker fra 2. Verdenskrig.

Siden åbningen sidste år har 270.000 gæster fra nær og fjern besøgt museet, som bliver rost og anbefalet af store internationale medier fra hele verden.

Man forstår den store interesse. Den er fuldt fortjent.

For her er tale om et museum i en helt anden liga, end vi er vant til i Danmark.

270.000 gæster har besøgt museet siden åbningen sidste sommer. Det er langt mere end forventet. Parkeringsforholdene på stedet er elendige. Flere sommerhusejere i området er da heller ikke begejstrede for museets store popularitet. Foto: Claus Jessen
270.000 gæster har besøgt museet siden åbningen sidste sommer. Det er langt mere end forventet. Parkeringsforholdene på stedet er elendige. Flere sommerhusejere i området er da heller ikke begejstrede for museets store popularitet. Foto: Claus Jessen
 

Sjældent kan man opleve et museum, som i sit arkitektoniske udtryk spiller så smukt sammen med omgivelserne inde og ude.

Museet er harmonisk som et fuldblods symfoniorkester i stål, glas, træ og beton.

Ikke et krigs-museum
Tirpitz museet er ikke, som mange måske vil tro, et klassisk krigs-museum, hvor man udelukkende holder sig til 2. Verdenskrig.

Gangene ind til museet er smalle og bringer mindelser om gamle skyttegrave frem. Foto: Claus Jessen
Gangene ind til museet er smalle og bringer mindelser om gamle skyttegrave frem. Foto: Claus Jessen
 

For øjeblikket er der fire faste udstillingen i museet, som via Ingels' underjordiske gange bliver bundet sammen på smukkeste vis, omend det til tider kan være lidt forvirrende at finde rundt i dybet.

Der er selve 'Tirpitz-bunkeren' og 'En hær af beton', som begge fører os tilbage til 2. Verdenskrig og Hitlers berømte Atlantvold. Herudover er der udstillingerne 'Rav - Havets Guld' og 'Den skjulte Vestkyst.'

Umiddelbart virker fire så forskelligartede udstillinger som en komplet håbløs blanding af stilarter og genrer. Men når man fordyber sig i den enkelte udstilling, bliver man nødt til at overgive sig og hejse det hvide flag.

Det er hamrende flot...

Inde i selve 'Tirpitz-fæstningen' - under selve himmelhvælvingen, hvor kanonen skulle have stået - hersker en dommedagsagtig stemning. Foto: Claus Jessen
Inde i selve 'Tirpitz-fæstningen' - under selve himmelhvælvingen, hvor kanonen skulle have stået - hersker en dommedagsagtig stemning. Foto: Claus Jessen
 

Kun få genstande
Museet er så professionelt opbygget, at også udstillingsmontrerne bliver til rene skulpturer. Til tider overdøver omgivelserne nærmest de emner, som man ønsker at studere.

Det sker i rav-udstillingen, hvor man går gennem en kunstig skov og ind i fascinerende store 'ravklumper' for at se blandt andet film om havets guld.

I udstillingen om den skjulte vestkyst bliver man nærmest blæst omkuld i en flerdimensional filmoplevelse på vægge og lofter.

Besynderligt nok er der faktisk ikke særligt mange udstillede genstande i de fire udstillinger, når man tager museets størrelse i betragtning. Væk er mange ligegyldige dingenoter bag glasfacader.

I stedet bliver man udsat for et samlet og uhyre kraftigt bombardement af visuelle indtryk, kombineret med en kakofoni af lyde og musik fra alle sider.

Næsten for pænt
Til tider kan det være svært at koncentrere sig om et emne, fordi en ny detalje i det arkitektoniske vidunder pludselig dukker op.

Foto: Claus Jessen
Foto: Claus Jessen
 

Vi bevæger os i sort-malede underjordiske gange. Vi ser ud gennem enorme panoramavinduer, som er formet som smalle skydeskår i en bunker. Stierne ind til museet er inspireret af gamle skyttegrave.

Undervejs i museet opstår den tanke ind imellem, at museet er så æstetisk smukt, at grusomhederne ved 2. Verdenskrig bliver poleret kemisk rene for død og ødelæggelse.

Den form for historieskrivning fortjener ingen.

Men så skal man bare skynde sig ind i selve Tirpitz-bunkeren.

Her sørger den isnende kulde og dommedags-stemningen under den store kuppel heldigvis for, at Hitlers hæslige ansigt hurtigt toner frem.                                                                                                         

Foto: Claus Jessen
Foto: Claus Jessen
 

'TIRPITZ-BUNKEREN:'

Den tyske værnemagt begyndte at opføre to enorme kanon-bunkers ved Blåvand i 1944. Tyskerne ønskede at forsvare indsejlingen til Esbjerg Havn. Kanonerne kunne med lette granater skyde over 50 kilometer.

De 3,5 meter tykke mure består af armeret beton.

De to bunkere blev aldrig skydeklare. De fire kanon-rør endte på Guldager station ved Esbjerg. De vejede 111 ton og ingen broer ved Varde kunne bære vægten af kanon-rørene. Inden man fik løst det prekære problem, måtte Tyskland kapitulere.

Foto: Claus Jessen
Foto: Claus Jessen
 

'EN HÆR AF BETON:'

Denne permanente udstilling gør op med den gamle måde at fortælle verdenshistorie på. Her er der ikke fokus på krigens sejrherrer og tabere. I en række kunstigt opbyggede bunkere fortæller tre danskere og tre tyskere deres egen personlige historie. Det er nærværende og gribende fortællinger fra 'Flødeskums-fronten,' som området er blevet døbt.

Foto: Claus Jessen
Foto: Claus Jessen
 

'RAV - HAVETS GULD:'

I denne udstilling kan man se rav i mange afskygninger. Museet betegner selv udstillingen som Vesteuropas flotteste. For 40 millioner år siden løb harpiks ned ad træstammerne i helt mennesketomme skove. I udstillingen kan man blandt andet se indkapslede insekter i ravklumperne. Man kan også lære at se forskel på ægte rav og sten.

Foto: Claus Jessen
Foto: Claus Jessen
 

'DEN SKJULTE VESTKYST:'

Her fortælles på dramatisk vis 20.000 års historie på den jyske vestkyst. Film i flere dimensioner illustrerer forskellige hændelser på Vestkysten. En total-oplevelse i billeder og lyd. Undervejs kan man lede efter spændende ting og sager i de kunstige sanddynger.

'Tirpitz-fæstningen' har holdt stand trods det hårde vejr på den jyske vestkyst. Murene er 3,5 meter tykke og lavet af armeret beton. Foto: Claus Jessen
'Tirpitz-fæstningen' har holdt stand trods det hårde vejr på den jyske vestkyst. Murene er 3,5 meter tykke og lavet af armeret beton. Foto: Claus Jessen
 

Praktiske oplysninger:

Tirpitz-museet ligger på Tirpitzvej 1 i Blåvand.

Åbningstider: 10.00-17.00, 1. juli til 15. august dog 09.00-19.00.

Adgangsbillet voksne: 125 kr. Gratis adgang for alle under 18 år.

Cafeen serverer fremragende mad med helt friske råvarer til rimelige priser.

Parkering: Det er muligt at parkere foran museet. Men denne P-plads er alt for lille, og det har givet anledning til mange klager fra både gæster og omkringboende sommerhusejere. Museet anviser en alternativ P-plads på deres hjemmeside.

Parkeringspladsen er meget støvet.

Medbring en varm bluse. Det kan være koldt i bunkeren.

Benyt kun de anviste stier i området. Klitterne er fredede.

Seneste nyt

Himmelråbende åndssvagt, at vi først ophæver restriktionerne på tirsdag

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.