Tjald og roomservice: Hotel åbner cannabis-butik

Et hotel i Californien har planer om at åbne sin hele egen butik med et stort udvalg af diverse cannabis-godbidder

Et hotel i Californien vil gøre det endnu nemmere for deres gæster at få en afslappet ferie. Foto: AP/Matilde Campodonico
Et hotel i Californien vil gøre det endnu nemmere for deres gæster at få en afslappet ferie. Foto: AP/Matilde Campodonico

Det er ikke meget mere end et år siden, at solskinsstaten, Californien, stemte ja til at legalisere brugen af cannabis til rekreativt brug.

Det vil det firestjernede hotel ’The Standard Hollywood’ nu udnytte til det fulde ved at åbne sin helt egen cannabis-butik, der tillader hotellets gæster at guffe diverse godbidder i sig, som kan gøre det endnu nemmere for dem at få en afslappet ferie.

Det skriver LA Times.

Se også: Fy for en fangst: Mand snuppet med et kilo guld i endetarmen

Slik og cremer
Cannabis-projektet på hotellet bliver udarbejdet i samarbejde med cannabis-firmaet ’Lord Jones’, og det er meningen, at de to parter skal samarbejde om at finde på helt eksklusive cannabis-produkter, der skal på hylderne i den nye hotelbutik.

Butikken vil blive omkring 300 kvadratmeter stor og blandt andet tilbyde velsmagende karameller og chokolader, som vil koste 5 dollar og indeholde omkring 15 mg THC, som er det psykoaktive stof i hampplanten.

Derudover vil det være muligt at købe diverse cremer samt mere almindelige produkter, der kan ryges.

Ikke kun til hotelgæsterne
Hotellet ligger vældigt godt placeret på Sunset Boulevard, og derfor vurderes det, at butikken ikke kun vil blive yderst populær blandt gæsterne på hotellet, men også for lokale og øvrige turister i solskinsstaten, da hotellets produkter ikke kun vil være til salg for gæsterne, men også for udefrakommende.

Det er planen, at butikken skal åbne i begyndelsen af 2018.

Se også: Kæmpe redningsaktion: Hash-påvirkede bjergbestigere kunne ikke gå videre

19 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Ferie
Seneste i Ferie
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere