Tjek listen: Her er Danmarks absolut reneste badevand

Friluftsrådet har udgivet en liste over de strande i Danmark, der har det reneste badevand

Livredderne er klar på de danske badestrande. Se hvordan en redningsaktion foregår her. Video: Tariq Mikkel Khan

På Nordfyn og ved Lemvig er badevandet næsten så rent, at du kan drikke af det.

I hvert fald er de to områder stærkt repræsenteret på listen over de 25 steder i Danmark med det i særklasse reneste badevand.

Det er Friluftsrådet, der tager prøver ved Danmarks 197 'Blå Flag'-strande, og de har onsdag udgivet en liste over, hvor du trygt kan dyppe kroppen uden at frygte diverse sygdomme.

- Danmark har rigtig mange Blå Flag-strande sammenlignet med vores nabolande. Det vidner om, at danskerne går meget op i rent badevand, friluftsliv og natur. Blå Flag sikrer rent badevand, høj sikkerhed og gode natur-og miljøformidlingsaktiviteter, som giver danskerne mulighed for at bade på nogle af de bedste strande i Europa, siger Jan Ejlsted, direktør for Friluftsrådet.

Her er det reneste badevand i Danmark

I år har disse 25 strande klaret sig bedst på vandkvaliteten:

  • Randers: Udbyhøj strand
  • Langeland: Ristinge Strand
  • Assens: Assens Næs strand
  • Fredericia: Skærbæk Strandpark
  • Nyborg:Fyns Badestrand
  • Nyborg: Storebæltsbadet
  • Ærø: Eriks Hale
  • Langeland: Hesselbjerg Strand
  • Kolding: Løverodde Strand
  • Middelfart: Stranden ved Middelfart Marina
  • Ringkøbing-Skjern: Nørre Lyngvig Strand
  • Nordfyns: Hasmark
  • Nordfyns: Fuglsang, Tørresø
  • Nordfyns: Bogense Søbad
  • Ærø: Søby Strand
  • Aabenraa: Sandskær Strand
  • Svendborg: Smørmosen
  • Lemvig: Høfde Q
  • Lemvig: Ferring Strand
  • Faaborg-Midtfyn: Bøjden strand
  • Middelfart: Føns Strand
  • Ringkøbing-Skjern: Sidselbjerg Strand
  • Svendborg:Christiansminde
  • Lemvig: Vinkelhage Strand
  • Middelfart: Strib Nordstrand

Kilde: Friluftsrådet

Friluftsrådet meddeler, at der på de 197 strande med blåt flag bliver udtaget minimum ti badevandsprøver i løbet af badesæsonen.

Her analyserer man for E. coli og enterokokker, og det reneste badevand bliver bedømt ud fra en samlet score på de parametre.

Så mangler vi bare de helt høje sommertemperaturer, så danskerne rigtig kan nyde det rene badevand. Og på den front har DMI gode nyheder - meget gode nyheder. Det kan du læse mere om her.

102 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere