Tobakken skjulte lugten af frygt: Sådan var det at flyve i 60'erne

'Guldalderen' var ikke så fantastisk, som man skulle tro

Luftfartens gyldne alder var måske ikke så gylden alligevel. Foto: Airline Ratings
Luftfartens gyldne alder var måske ikke så gylden alligevel. Foto: Airline Ratings

Vi har ofte set billeder af smukke stewardesser i smarte dragter, lækker mad lavet af kokke ombord og champagne til alle, når vi har kigget tilbage i flytiden.

Men i en debat på websitet Quora har man snakket om, hvordan det virkelig var at flyve tilbage i 60'erne og 70'erne – og det lyder ikke specielt rart.

Det skriver Telegraph.

Stank af røg
Åh ja. Dengang var rygekabiner ombord helt almindelige.

Og det betød også, at selvom du ikke sad blandt rygerne, så var det ikke muligt at slippe udenom røgen.

- At have en rygesektion på et fly er ligesom at have en 'tisse-sektion' i en pool, skriver Rober Moutal.

- Det var en frygtelig, frygtelig oplevelse, for det var ikke muligt at undslippe lugten.

Ifølge flere brugere lugtede hele flyet, og alt tøjet ville lugte, når først du stod af.

Se også: Derfor føles verden helt stille når det sner

Var meget mere skræmmende
- Take off var det samme som opsendelse af en raket, skriver Andy Kerr.

- Når først du kom ud på landingsbanen, var der et fuldt stop, og så begyndte de at spole motoren op. Det tog meget længere tid, næsten et minut, bare det at bygge forventningen og angsten op.

- De var heller ikke stille, når de skulle lande. Det blev bare højere og højere, indtil der var et mægtigt brøl, der rystede hele flyet. Bremserne blev frigivet med et bang, og du blev banket tilbage i dit sæde som flyet sprang frem mod landingsbanen. Det var ærefrygtindgydende, bedre end en rutsjebane.

Og larmende
Flyene dengang var ekstremt larmende, skriver flere brugere.

- I begyndelsen af 70'erne ville piloter lette meget stejlt, fordi de foretrak at få så meget højde som muligt, så hurtigt som muligt. Det bidrog til larmen og synlig udstødning. Lyden af motorerne og flyskroget skar gennem luften og gennemsyrede kabinen, skriver Paul Wicks.

En anden bruger fortæller, at det frembragte en masse frygt, mens flere beretter, at det også var langt dyrere at flyve dengang, mens underholdningen ombord var intetsigende, og forsinkelser ofte forekom.

Se også: Kvinde strandet i lufthavn i tre måneder

51 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Ferie
Seneste i Ferie
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere