178 meters rutsjetur på rumpen er, hvad der venter dig, hvis du altså tør at tage turen i en ny, vild forlystelse.
Det store røde ArcelorMittal Orbit-tårn i London bliver en sløret, rød masse, når du kommer susende gennem den nye tunnelrutsjebane, som åbner for gæster den 24. juni i år. Det skriver Travel and Leisure.
Den nye rutsjebane er en tilbygning til tårnet i London og sætter flere nye rekorder. Den er nemlig med sin 178 meters længde og 74 meters højde både verdens højeste og længste tunnelrutsjebane.
Billetterne til attraktionen er allerede sat til salg til 144 kroner, og udover at give adgang til selve rutsjebanen giver billetten dig også adgang til tårnets udsigtsplatform.
Tør du? Gigantisk rutsjebane vil slå ti verdensrekorder
Dobbeltrekord
ArcelorMittal Orbit-tårnet blev lavet af billedhuggeren Anish Kapoor til OL i 2012, og det bliver det første kunstværk, som rutsjebanens svenske designer Carsten Höller skal bygge på.
Og udover at sætte dobbeltrekord bliver det også en tosidet situation, mener designeren.
– Jeg har bygget et utal af rutsjebaner siden 1999, både fritstående og på bygninger, men jeg har aldrig bygget en rutsjebane på et kunstværk som dette, fortæller han magasinet.
Se andre vilde rutschebaner herunder:
Du får følelsen af at være på vej ned af et vandfald med 'Verruckt' i Kansas City Waterpark, der vitterligt er forrykt med et fald på 51,2 meter
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.