Tog elgelort med på fly

De amerikanske myndigheder anbefaler nu, at man tjekker hos sit flyselskab, om man må tage den slags med

En flypassager havde taget en noget usædvanlig souvenir med hjem, efter han havde besøgt den amerikanske delstat Alaska. Foto: Shutterstock
En flypassager havde taget en noget usædvanlig souvenir med hjem, efter han havde besøgt den amerikanske delstat Alaska. Foto: Shutterstock

Ansatte ved security checks i lufthavne må fra tid til anden støde inde i bizarre ting, som flypassagerer forsøger at få med ombord. Det, som en flypassager havde med i håndbagagen, da vedkommende 15. april skulle flyve fra Juneau International Airport i Alaska, må alligevel høre til i den mest bizarre ende.

I sin håndbagage havde manden nemlig en pose fyldt med afføring fra elge, ja, elgelort.

Det skriver flere medier, blandt andre CBC og Fox News.

Ifølge Fox News fortalte manden sikkerhedspersonalet i lufthavnen, at han indsamler lorten, fordi han gerne vil 'præsentere den for landets politikere og deres politik'.

Se også: Se flypassagers ulækre billeder: - Der var lort overalt!

Fik lov at tage det med
Selv om man måske umiddelbart kunne tænke, at manden ikke ville få lov at tage elge-lorten med ombord på flyet, så forholdt det sig faktisk ikke sådan. En talsperson fra den amerikanske organisation, Transportation Safety Administration (TSA), ved navn Lisa Farbstein bekræfter over for CBC, at manden fik lov at tage posen med ombord på flyet.

I et opslag på Instagram skriver TSA, at der ikke direkte findes politikker mod at medbringe en pose med lort på et fly.

Samtidig understreger de dog også, at det kan være en god idé at tjekke hos sit flyselskab, hvad deres regler siger.

I opslaget deler de også et billede af mandens pose.

Artiklen fortsætter under opslaget ...

- Flere luftfartsselskaber har regler på plads for at undgå stinkende situationer om bord på deres fly. Desuden, at måtte efterlade dine souvenirs ville virkelig stinke, skriver de i det humoristiske opslag.

Historien melder ikke noget om, hvorvidt han fik afleveret posen til de politikerne, han havde udset sig.

21 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i Ferie
Seneste i Ferie
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere