Top 10: De mærkeligste smuglergenstande

Det er før set, at nogen forsøger at smugle et par souvenirs med hjem fra rejsen – men  her er nogle af de vildere smuglergenstande

Hjemmesiden MyOffers har samlet nogle af de mest underlige historier fra forskellige toldkontroller. (Foto: Flickr/Ben Harrington)
Hjemmesiden MyOffers har samlet nogle af de mest underlige historier fra forskellige toldkontroller. (Foto: Flickr/Ben Harrington)

Du har måske oplevet at stå i tolden i lufthavnen med sved dryppende fra panden. Du krydser fingre og håber, at de ikke bemærker den flaske whiskey, som du bare måtte have med hjem fra sommerferien. Men du har nok aldrig haft 1.000 taranteller i kufferten eller et menneskelig. Hjemmesiden MyOffers har lavet en liste over nogle af de mærkeligste ”souvenirs” forsøgt smuglet over landegrænser.

Et lig

Et lig var forsøgt smuglet på et fly fra Manchester til Berlin. Tolden måtte anholde en kvinde og hendes datter, da de forsøgte at rulle kvindens 91-årige mand på flyet. De havde dækket mandens øjne med solbriller og forklarede, at manden blot sov.

Normalt er det uddannede piloter, der sørger for at flyet kommet sikkert frem til destinationen – men har du tænkt på, at det også kan være dig, der kan gøre det? (Foto: Flickr/kris krüg) Ferie - 16. feb. 2016 - kl. 23:12 Guide: Sådan lander du et fly under et nødstilfælde
Menneskehoved

En kvinde forsøgte at smugle et menneskehoved med både hår, tænder og hud fra Haiti til Florida. Hovedet, der skulle afværge onde ånder, blev stoppet i tolden i Florida, og kvinden blev anklaget for smuglingsforsøget.

”Menneskepiller”

Tolden i Sydkorea kunne med stor skræk beslaglægge piller i tusindvis med pulveriseret kød fra menneskebørn. Pillerne mentes at kunne kurere visse sygdomme.

1.000 taranteller

I lufthavnen i Rio de Janeiro fandt tolden noget, der kunne være hoppet direkte ud af filmen ”Arachnophobia.” En kæledyrsforhandler fra London forsøgte at smugle 1.000 taranteller i små kasser i kufferten.

Kokaingips

En 66-årig mand blev stoppet i tolden, hvor de røntgenscannede den gips, han havde om sit brækkede ben. Gipsen viste sig at være lavet af kokain. Manden blev dog oprindeligt stoppet, fordi han også havde kokain i tasken.

En identitet

En ældre mand steg ombord på et fly i Hong Kong, men landede i Canada som en ung mand. Før rejsen havde han forklædt sig som ældre mand med silikoneansigt og maske om halsen, som han fjernede på flytoilettet.


Se også: Nyt flysæde: Bestil mad, start filmen og indstil sædet med smartphonen

Tre landminer

Tolden i New Jersey stoppede en kvinde, der var på vej til en demonstration af sprængstoffer i San Francisco. Hun havde tre landminer i sin taske, som hun måtte efterlade, da hun senere fløj videre til demonstrationen.

Raketkaster

En raketkaster blev fundet i en kuffert i en lufthavn i New York. Raketkasteren var allerede brugt, og var derfor ikke farlig, men skabte alligevel en del påstyr i tolden.

Motorsav

En rejsende forsøgte at få en motorsav fyldt med benzin gennem tolden i en lufthavn i New York. Ejeren fik dog alligevel lov til at have den med på flyet – bare uden benzin.

En tigerunge

Tolden i Bangkoks lufthavn fandt en levende, men bedøvet, tigerunge i en 31-årig kvindes kuffert. Kvinden ville sælge tigerungen på et marked i Iran og havde forsøgt at gemme ungen mellem en masse tøjdyr.

Se også: Skulle pumpe mælk ud af brysterne – blev opgraderet til første klasse

9 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i Ferie
Seneste i Ferie
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere