Top fem: De uhyggeligste destinationer

Hvis at rejse er at leve, og gys skærper sanserne, så er en kombination af de to i hvert fald et rejseminde, du ikke vil glemme.

På Isla de las Munecas i Mexico hænger rodne dukker i træerne. (Foto: Kevin/Flickr)
På Isla de las Munecas i Mexico hænger rodne dukker i træerne. (Foto: Kevin/Flickr)

Et tempel fyldt med rotter eller en ø beboet af kødsmeltende slanger. Spørgsmål og svar-hjemmeside Quora har fundet nogle af de mest skræmmende, kuldeskær- og myrekrybsfremkaldende rejsemål på kloden. Brug for inspiration til et eventyr? Så behøver du ikke lede længere.

Gletsjer-sø fyldt med menneskeknogler

I 1942 opdagede en bjergbestiger i Himalaya en lavvandet sø i 5.029 meters højde. Søen var som taget ud af en gyser-film, for omkring søen lå skeletter. Da det blev sommer, og isen smeltede, kom flere hundrede skeletter til syne – nogle havde stadig hud og hår.

En mørk hemmelighed lurer på bunden af denne gletsjer-sø. (Foto: Abhijeet Rane/Flickr)
En mørk hemmelighed lurer på bunden af denne gletsjer-sø. (Foto: Abhijeet Rane/Flickr)
 

Men hvad havde slået dem ihjel? Forskere undersøgte knoglerne og kunne konkludere, at de 200 til 300 mennesker stammede fra det 9. århundrede og var omkommet i en haglbyge af bibelske proportioner. Fanget i dalen uden et sted at søge ly, omkom de alle.

Se også: Vanvid i luften: Ustyrlig mand pissede på medpassager

Rejsende kan stadig se skeletterne, men det er bedst at besøge søen om sommeren, da skeletterne kun er synlige, når isen er smeltet.

En ø beboet af kødsmeltende slanger

Det er forbudt at besøge den brasilianske ø Ilha da Queimada Grande. Øen, som ligger 33 km ud for Sao Paolo, er nemlig fyldt med giftige slanger. ”Snake Island” (Slangeøen, red.), som den bliver kaldt, er hjem for omkring 4.000 slanger af arten Bothrops insularis også kendt som gyldne lanseslanger.

På Ilha da Queimada Grande er der en giftig slange pr. kvadratmeter. (Foto: Prefeitura Municipal Itanhaém/Flickr)
På Ilha da Queimada Grande er der en giftig slange pr. kvadratmeter. (Foto: Prefeitura Municipal Itanhaém/Flickr)
 

Slangerne er en truet art, som blev fanget på øen på grund af stigende vandstand i havene. I 1920'erne spærrede den brasilianske flåde øen af for at beskytte slanger – og beskytte folk mod slangerne. Gyldne lanseslanger kan blive op til halvanden meter lange og har en hurtigvirkende gift, som smelter menneskekød.

Et rigtig helvede på jord

Det var en videnskabelig ekspedition, der gik helt, helt galt. I 1971 byggede en gruppe sovjetiske forskere en borerig i Turkmenistans Karakum ørken for at undersøge, hvad de troede var stort oliefelt.

Se også: Top 10: Her rejser danskerne på vinterferie

Oliefeltet var dog ikke et oliefelt, men et stort naturgasfelt, som kollapsede og forvandlede sig til et stort krater, der slugte boreriggen og forskernes lejr.

Mere end 40 år senere brænder gassen i krateret stadig. (Foto: Prefeitura Municipal Itanhaém/Flickr)
Mere end 40 år senere brænder gassen i krateret stadig. (Foto: Prefeitura Municipal Itanhaém/Flickr)
 

Af frygt for giftige gasarter satte forskerne ild til krateret, hvilket resulterede i, at jorden åbnede sig til en helvedesgrube af ild og flammer. Forskerne håbede, at gasserne ville brænde ud på et par dage, men her 40 år senere brænder det 30 meter dybe krater stadig så vildt, at de lokale har dybt afgrunden ”Døren til helvede”.

Et tempel overløbet af sorte rotter

Indiens Karni Mata-tempel er en religiøs destination og en turistdestination og både genstand for ærbødighed og afsky. Det berømte hindutempel er nemlig overløbet af tusinder af sorte rotter. Rottetemplet findes i Rajasthans Thar ørken og er hjem for omkring 20.000 sorte rotter, der har lov til at løbe rundt i det religiøse monument, som de vil.

Rotterne er hellige. Og tempelpersonalet fodrer dem med mælk og korn. (Foto: Koen/Flickr)
Rotterne er hellige. Og tempelpersonalet fodrer dem med mælk og korn. (Foto: Koen/Flickr)
 

Tusinder af pilgrimme samt nysgerrige turister besøger templet hvert år for at blive velsignet af de hellige rotter. Ifølge en lokal legende drukende hinduguddom Karni Matas stedsøn i en dam. Karni Mata bad dødsguden Yama om at genoplive stedsønnen. Yama bragte ham tilbage til livet på den betingelse, at hele hans kaste skulle genfødes som rotter.

En ø hjemsøgt af dukker

På baggrund af en beklagelig ulykke er de smukke flydende haver på Mexicos Isla de las Munecas nu noget, som mareridt er lavet af. Ifølge en lokal legende druknede en lille pige for årtier siden i Xochimilco-kanalerne uden for Mexico City. Efter hendes død begyndte dukker at skylle op på kysten af en lille ø i den kanal, hvor hun døde.

Siden 2001 har øen med dukkerne haft flere hundrede besøgende. Ofte medbrigner de selv dukker. (Foto: Kevin/Flickr)
Siden 2001 har øen med dukkerne haft flere hundrede besøgende. Ofte medbrigner de selv dukker. (Foto: Kevin/Flickr)
 

Øens vicevært Don Julian Santana Barrera begyndte at hænge dukkerne op i øens træer for at mindes pigen. Gennem årene er træerne blevet fyldt med de skræmmede udseende dukker. De lokale siger, at dukkerne er besat af den døde piges sjæl. Men her slutter historien ikke. 50 år senere blev Barrera selv fundet i kanalen. Han var druknet på nøjagtig det sted, hvor den lille pige var omkommet.

Se også: Tilgiver misset EM-kval: Rekordmange besøg i Sverige

13 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i Ferie
Seneste i Ferie
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere