Babyer græder, når de har lyst til det. Uanset om de sidder på et fly og irriterer deres sidemand.
Derfor har Japan Airlines lanceret et nyt værktøj, som gør det muligt for passagererne at undgå de små menneskers øredøvende skrig.
Se den tåkrummende video: Flypassager 'glemmer' at opdrage sit barn
Når passagerer med børn mellem otte dage og to år reserverer en plads, vil et ikon automatisk dukke op på sædeoversigten og indikere, at her sidder der små børn. Andre passagerer, som endnu ikke har valgt deres plads, er dermed advaret. Det skriver The Guardian.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Ingen garanti for børnefri-zone
Japan Airlines var hurtige til at melde ud, at den nye mulighed ikke altid kan garantere, at passagererne vil være helt fri for barnegråd. Ikonet kommer ikke op, hvis børnefamilien har købt deres flybilletter af en tredjepart, er en del af en grupperejse eller flybilletten er bestilt i sidste øjeblik.
Flytur med andres uopdragne børn: Sådan stopper du deres spark i sædet
Et andet japansk flyselskab giver også deres kunder muligheden for at vælge en børnefri-zone. En talsperson for All Nippon Airways siger til The Guardian, at de har kørt med det samme koncept 'i et stykke tid'.
Japan Airlines og andre flyselskaber har stadig til gode at komme op med et værktøj, der gør det muligt for deres passagerer at undgå irriterende voksne.
Barfodede passagerer og rygere: Her er de rædselsfulde rejsende