Trods grim milepæl: 37 millioner vil på bilferie

På trods af en voldsom stigning i antallet af smittede, planlægger op mod 37 millioner amerikanere at tage på roadtrip lørdag

Antallet af amerikanere, der vil på roadtrip 4. juli, ser ud til at falde med 11 procent i år sammenlignet med 2019. Arkivfoto: Colourbox
Antallet af amerikanere, der vil på roadtrip 4. juli, ser ud til at falde med 11 procent i år sammenlignet med 2019. Arkivfoto: Colourbox

Amerikansk kultur er nærmest synonym med biler og roadtrips, og det skal der tilsyneladende mere end en pandemi til at lave om på.

Ifølge den nyeste prognose fra virksomheden Arrivalist, der overvåger rejseindustrien ved hjælp af data, planlægger 37 millioner amerikanere nemlig at tage på roadtrip i forbindelse med uafhængighedsdagen 4. juli.

Det er kun 11 procent under niveauet fra 2019, hvor 41,1 millioner kørte på roadtrip 4. juli, skriver rejsemediet Skift.

Turen vil i så fald finde sted blot få dage efter, at spredningen af coronavirus nåede en ubehagelig milepæl i USA: 50.000 nye konstaterede smittetilfælde på et enkelt døgn. Ifølge BBC har USA på nuværende tidspunkt registreret over 2,7 mio. tilfælde - cirka 25 procent af alle registrerede tilfælde i verden.

En udvikling, der har fået flere stater til at genindføre lockdown.

Se også: Minister til rygere: Naturen er ikke jeres askebæger

Upåvirkede af corona
Mange mennesker ville formentlig vælge at blive indendørs, hvis deres land oplevede en så voldsom stigning i coronatilfælde, som USA gør lige nu. Men amerikanerne ser ikke ud til at lade sig diktere af udviklingen, påpeger adm. direktør hos Arrivalist, Cee Lawson.

- Vi ser en bemærkelsesværdig ukuelighed i amerikanernes roadtrips, siger Cee Lawson og uddyber:

- Vi modtager dagligt spørgsmål som: Ændrer det jeres prognoser, at den her stat nu er gået i lockdown? Eller at staten New York ikke længere vil modtage rejsende fra Florida? Vi kan se, at de her ting har en effekt, men de dikterer ikke amerikanernes rejsevaner.

I de nyeste tal fra Arrivalist defineres et roadtrip som en rejse på minimum 50 miles (svarende til 80 kilometer), og hvor selve rejsen varer minimum to timer.

Se også: Billund: - Bunden er nået

80 kommentarer
Vis kommentarer