Trodser Trump og terrorister: Denne by oplever det højeste antal turister i 10 år

Turisterne rejser i hobetal til byen på trods af terrorfrygt og advarsler fra den amerikanske præsident

Turisterne vender tilbage til byernes by. Foto: AP Photo/Francois Mori
Turisterne vender tilbage til byernes by. Foto: AP Photo/Francois Mori

Turister vender tilbage til den franske hovedstad Paris i hobetal. Og det sker endda på trods af frygt for terrorangreb og advarsler fra den amerikanske præsident Donald Trump om, at Paris 'var ude af kontrol'.

Nye tal offentliggjort denne uge fra de regionale turistmyndigheder for det første halvår af 2017 viser, at Paris og den omkringliggende Île-de-France-region er på vej til at ramme det højeste antal turister i 10 år. Det skriver britiske The Telegraph.

Ude af kontrol
Hoteller i Paris-regionen registrerede 16 millioner gæster i det første halve år. Det er det højeste antal for perioden i de seneste 10 år. Antallet af besøgende til byen og regionen steg med 14,6 pct.

Se også: Strategi mod klatrende turister på ruin: Ruiner dem!

Det er et meget anderledes billede end sidste år, hvor den franske hovedstad kæmpede for at finde fodfæste efter terrorangrebene den 13. november 2015, der kostede 130 mennesker livet.

Terrortruslen i Paris fik Donald Trump til at beskrive byen som værende 'ude af kontrol, så farlig'. Trump så dog ud til at trække i land, da han i sidste måned mødtes med den franske præsident Emmanuel Macron i netop Paris.

- Ved du hvad? Alting bliver godt, for I har en stor præsident. I har en, som vil styre landet godt, sagde Trump til en reporter.

Grønt lys for turister
Og det ser heller ikke ud til, at amerikanske turister har hørt efter, hvad Trump har sagt om Paris. Tallene viser, at den største stigning i antallet af turister var blandt besøgende fra USA, Kina, og Japan med henholdsvis 20 pct., 29,5 pct. og 40,5 pct.

- Der er klart grønt lys for turismen i Paris, siger formand for turistbureauet i Paris Frédéric Valletoux.

Se også: Middelalderby invaderet: Berømt feriedestination smækker portene i

9 kommentarer
Vis kommentarer