Turist efterlyst: Stjal døende delfin

Manden blev set slynge den døende delfin op på ryggen og forlade stranden

Se delfinkidnapningen her. Video: Newsflare

De kinesiske myndigheder jagter i øjeblikket en mand, de vurderer er en turist, som på brutal vis stjal en døende delfin, der lå i sandet på stranden på Hailing Island i Kina.

Det skriver Daily Mail.

Ifølge det lokale politi så chokerede strandgæster magtesløse til, da manden roligt gik hen til delfinen, der var skyllet op på stranden. Herefter greb han fat i det døende pattedyr og slyngede den op over sin højre skulder, hvorefter han forlod stranden sammen med en kvinde.

- Vi har modtaget adskillige hændelser fra folk, der fortæller os, at en delfin var skyllet op på stranden, og at det så ud som om, den var ved at dø, siger en talsmand fra det lokale politi og fortsætter:

- Manden, som, vi mener, er turist, blev efterfølgende set slæbende på delfinen på vej hen til sin bil, og han vil blive straffet, ligeså snart vi finder ham. Delfiner er beskyttede dyr (i Kina, red.), så uanset om den var død eller levende, skulle han have ringet efter myndighedernes hjælp.

Se også: Safaripark-gæst går i panik: Maser girafs hoved med bilvindue

Halvdød og skadet
Ifølge en sikkerhedsvagt, der arbejder i nærheden af stranden på Hailing Island, lå delfinen halvdød med sår over det hele, da den blev fundet i sandet.

- Flere lokale og turister stod og kiggede på den (delfinen, red.), da manden pludselig bare gik hen og samlede den op, siger manden ifølge Daily Mail.

Både en video af manden, der stjæler delfinen samt billeder af mandens ansigt, som Ekstra Bladet har valgt ikke at bringe, er sidenhen gået viralt på de sociale medier, hvor flere brugere sviner manden til:

- Hvilken idiot. Han formåede ikke noget med sin dumhed andet end at gøre en masse mennesker vrede, skriver en enkelt bruger ved navn Shirley Hearth på Facebook.

- Vi mennesker er årsagen til, der er så meget galt i verden. Vi ødelægger og dræber alt, vi møder, skriver en anden bruger ved navn Kai Humphreys.

Der er dog også brugere, der maner til ro, da delfinen allerede var (tæt på) at dø:

- Den var død, så han gjorde vel ikke noget ulovligt, skriver Pat Hudson.

Se også: Kænguruer flænser turister: Fodres med McDonald's-mad

35 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere