Turist risikerer tre års fængsel på grund af dårlig joke

En 52-årig turist blev for nylig arresteret i Maltas lufthavn på grund af en farlig omgang mumleri - han kan risikere tre års fængsel

Om det i virkeligheden var en joke eller ej, vides ikke, men Ivan Zlatev Manolovs udtalelse har under alle omstændigheder fået ham anholdt på Malta. (Foto: tvm.com.mt)
Om det i virkeligheden var en joke eller ej, vides ikke, men Ivan Zlatev Manolovs udtalelse har under alle omstændigheder fået ham anholdt på Malta. (Foto: tvm.com.mt)

Ganske få ord kan ende med at sende dig i spjældet.

Det er i hvert fald realiteterne for den 52-årige Ivan Zlatev Manolov fra Bulgarien, der for nylig blev arresteret i Luqa Airport i Malta. Det skriver Daily Mail.

- Ingen overlever, hviskede turisten til sig selv i shuttlebussen på vej til flyet til Athen.

De to ord, der måske kun var mumlet til ham selv, blev opfanget af et opmærksomt par på bussen, og det fik alvorlige konsekvenser for turisten Politiet blev nemlig sendt ud efter den potentielt faretruende rejsende for at arrestere ham, inden han kunne stige ombord på flyet.

Men da politiet nåede frem til bulgareren i lufthavnen, påstod han med det samme, at det blot var en joke. Det afholdt ham dog ikke fra at fortsætte sine alvorlige udtalelser.

Han kom nemlig med flere trusler under afhøringen, hvor han advarede politibetjentene om, at han ville overleve sin arrestation, mens det modsatte ville ske for dem, skriver Times of Malta.

Se også: Speedos og Bieber: Pas på disse bizarre love på ferien

Flere dårlige undskyldninger
Med udsigt til tre års fængsel og en bøde på op til omkring 37.000 kroner, er den bulgarske 'spasmager' åbenbart begyndt at svede lidt.

Da den 52-årige blev stillet for en maltesisk dommer, påstod hans advokat nemlig, at den anklagede også havde været fuld under episoden.

Det mente politiassistenten Silvio Magro var løgn. Politiassistenten mente hverken, at den anklagede havde lugtet af alkohol eller udvist beruset adfærd.

Ivan Zlatev Manolov bad i stedet om kaution, men fik afslag blandt andet på grund af forbrydelsens grove karakter, og fordi han ikke havde fast adresse.

- Retten ser ikke med milde øjne på folk, der skaber frygt hos andre. Det er forkasteligt og kunne have haft langt mere alvorlige konsekvenser, sagde dommeren, Frendo Dimech, under retssagen.

Se også: 7 klamme ting du gør på rejsen - uden at vide det

16 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Ferie
Seneste i Ferie
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere