Turist-slogan linkes til kidnapning og kvindehandel

Landets turist-råd har taget stærkere midler i brug for at lokke folk til

Vil du tages af Albanien? Foto: PR
Vil du tages af Albanien? Foto: PR

Modigt eller dumt?

Det er nok spørgsmålet, der går igen hos de fleste mennesker, som har set Albaniens nye slogan, der skal lokke turisterne til.

Det berygtede slogan lyder:

'Be Taken by Albania'. (Bliv taget af Albanien, red.)

Det skriver Daily Mail.

Hollywood blockbuster
Ved første blik lyder det måske ikke som noget særligt, men det refererer faktisk til en Hollywood-film om kidnapning og kvindehandel.

Måske du aldrig har set blockbusteren, men 'Taken' med Liam Neeson i hovedrollen fra 2008 omhandler albanske smuglere, som kidnapper piger og er en del af organiseret kvindehandel og tvangsprostitution.

Ved at bruge titlen 'Taken,' som på engelsk i stedet for 'taget' også kan betyde 'betaget',' prøver man i Albanien at bruge filmens succes til at lokke folk til landet.

Se også: Lokker med sex: Er dette det vildeste slogan nogensinde?

Artiklen fortsætter herunder ...

Liam Neeson spiller Bryan Mills, en tidligere CIA-agent, der forsøger at opspore sine kidnappede datter og hendes bedste veninde. Foto: Scanbox
Liam Neeson spiller Bryan Mills, en tidligere CIA-agent, der forsøger at opspore sine kidnappede datter og hendes bedste veninde. Foto: Scanbox
 

HEY LIAM
Det er nemlig fuldt bevidst af turistrådet. På deres hjemmeside henviser de nemlig til landets 'kriminelle omdømme.'

'HEY LIAM. I populærkulturen er Albanien blevet tegnet som et paradis for bander, kriminelle og gangstere. Selvom vi forstår, at opfattelsen kan skabe gode film, som Taken (2008), er det helt usandt! I virkeligheden er Albanien et smukt og utroligt sikkert sted at besøge og leve i', skriver turistrådet.

Turistrådet har endda startet en underskriftindsamling for at få Liam Neeson til at besøge det østeuropæiske land.

Se også: Museum trækker Trump-souvenir tilbage efter massiv shitstorm

8 kommentarer
Vis kommentarer