Turister strømmer til dette toilet

Toilettet får hvert år over 250.000 besøgende - og nej, det er ikke for at træde af på naturens vegne

Toilettet blev bygget og designet af Friedensreich Hundertwasser i 1999. Foto: Flickr / Daniel Pietzsch
Toilettet blev bygget og designet af Friedensreich Hundertwasser i 1999. Foto: Flickr / Daniel Pietzsch

Ofte tager vi på ferie for at se historiske monumenter, kulturskatte og fantastisk natur.

Og det er som regel også sådan, turister beskriver New Zealands skatte.

Alligevel er en af de største turistattraktioner et toilet i den lille landsby Kawakawa, fem timers kørsel nord for Auckland.

Hvert år vandrer over 250.000 turister til dette offentlige toilet - og det er ikke for at lette sig.

Det skriver News.com.au.

Toilettet er selvfølgelig ikke helt almindeligt. Det er nemlig et værk af den østrigske kunstner og arkitekt Friedensreich Hundertwasser.

Foto: Flickr / Bernard Spragg
Foto: Flickr / Bernard Spragg
 

Lavet i 1999
Hundertwassers værker finder man mest af alt rundt omkring i Wien, ligesom det også er her, man ser mest af hans arkitektur.

Hans arbejde har altid været kendetegnet ved at gå imod de lige linjer, og så har det altid været fuld af farver og med stor fokus på naturen.

Sådan er det også med det lille toilet, som vel at mærke ikke bare er til pynt.

De mange turister kommer som regel heller ikke for at benytte sig af faciliteterne, men vil hellere tage selfies og se de farverige rum.

Hundertwasser flyttede til New Zealand i 1970'erne, hvor han i 1999 som sit eneste værk i landet kreerede toilettet.

Østrigeren døde i år 2000 ombord Queen Elizabeth 2, 71 år gammel.

Hundertwassers værker er især kendetegnet ved sine mange farver og skæve linjer. Foto: Flickr / pluckytree
Hundertwassers værker er især kendetegnet ved sine mange farver og skæve linjer. Foto: Flickr / pluckytree
 

1 af 2 Foto: Flickr / Eli Duke
2 af 2 Toilettet blev bygget og designet af Friedensreich Hundertwasser i 1999. Foto: Flickr / Daniel Pietzsch
41 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i Ferie
Seneste i Ferie
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere