Turisterne kårer: Her er verdens bedste destination

Millioner af Tripadvisors brugere har kåret engelsk hovedstad som nummer ét

London er turisternes feriefavorit i 2019. Foto: AP/Ross D. Franklin
London er turisternes feriefavorit i 2019. Foto: AP/Ross D. Franklin

London er verdens bedste turistby.

Sådan lyder erklæringen fra millioner af turister, der har anmeldt byen på rejsesitet TripAdvisor de sidste 12 måneder.

Europæiske byer og øer dominerer desuden i top-ti, hvor Paris, Rom og Kreta er blevet henholdsvis nummer to, tre og fire.

Se også: Her er de dyreste byer i verden - og de billigste

Kongeligt bryllup tiltrækker
TripAdvisors årlige Travellers' Choice Awards er baseret på millioner af vurderinger og anmeldelser, og turisterne har blandt andet kaldt London for 'internationalt ophidsende' efter brylluppet mellem Prins Harry og Meghan Markle i maj sidste år.

Bookingerne på en rundtur i Buckingham Palace er blandt andet steget med 231 procent det sidste år.

- Den globale fascination af Harry og Meghan har helt klart en kraftfuld effekt, siden det er første gang siden 2016, at London har toppet verdensrangeringen, siger Hayley Coleman, der er talsmand for TripAdvisor, til The Independent.

- Med parrets kommende kongelige baby kan London fortsætte med at høste fordelene ved Harry og Meghan-effekten i 2020.

Se også: Her er Nordens bedste flyselskab

Top-ti: Verdens bedste turistdestinationer

1. London, Storbritannien

2. Paris, Frankrig

3. Rom, Italien

4. Kreta, Grækenland

5. Bali, Indonesien

6. Phuket, Thailand

7. Barcelona, Spanien

8. Istanbul, Tyrkiet

9. Marrakech, Marokko

10. Dubai, De Forenede Arabiske Emirater

 

Top-ti: Europas bedste destinationer

1. London, Storbritannien

2. Paris, Frankrig

3. Rom, Italien

4. Kreta, Grækenland

5. Barcelona, Spanien

6. Prag, Tjekkiet

7. Lissabon, Portugal

8. Mallorca, De Baleariske Øer

9. Tenerife, De Kanariske Øer

10. Santorini, Kykladerne

32 kommentarer
Vis kommentarer