Tusset olding overrasker: Verdens ældste tatovering fundet på egyptisk mumie

Holdt på hemmelighed i over 5.000 år: Havde en tyr tatoveret på overarmen

Et billede taget med infrarødt kamera har afsløret, at mumien her har dyr tatoveret på sin overarm. Foto: British Museum
Et billede taget med infrarødt kamera har afsløret, at mumien her har dyr tatoveret på sin overarm. Foto: British Museum

I 100 år har en egyptisk mumie ligget udstillet på British Museum i London, men nu har den ældre herre taget fusen på alle forskerne. De har nemlig fundet en tatovering af en tyr og et får på hans overarm.

Det er det ældste eksempel på en dyretatovering på et menneske, der nogensinde er blevet fundet. Det skriver Daily Mail.

Manden fik lavet sine tatoveringer for 5.200 år siden, og det er med til at omskrive tatoveringens historie, som vi kender den. Det er 1.000 år tidligere, end man hidtil har fundet tatoveringer med dyremotiver frem for blot streger og cirkler.

- Utroligt nok, med over 5.000 år på bagen, beviser de, at der fandtes tatoveringer på mennesker i Afrika et årtusinde tidligere end hidtid troet, udtaler Daniel Antoine fra British Museum i en pressemeddelelse.  

Se også: Arkæolog: Vi har løst mysteriet om 'Den skrigende mumie'

Verdens første tatoverede kvinde
Forskerne på museet har også fundet nogle S-formede motiver på overarmen af en kvindelig mumie. Også hun var lidt af en frontløber. Det er nemlig de ældste tatoveringer, der nogensinde er fundet på en kvinde.

Tidligere har ærkæologerne faktisk troet, at tatoveringer var en kvindeting i det præhistoriske Egypten, skriver museet. Man har nemlig ellers kun fundet tatoveringer på kvinderne i den periode. Men opdagelsen af tyren og fåret på manden viser tydeligt, at mændene også blev tegnet på.

Det ældste tatoverede menneske, man har fundet, er den mummificerede mand Ötzi, som blev fundet i 1991 af to vandrere i bjergene på grænsen mellem Italien og Østrig. Han levede i nogenlunde samme periode som de to egyptiske mumier og havde hele 61 tatoveringer på sin krop - men de var alle blot geometriske mønstre.

7 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Ferie
Seneste i Ferie
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere