TV: 91-årig bedstemor springer bungyjump

Modig bedstemor til 16 sætter newzealandsk aldersrekord for bungyjump

Se det utrolige spring her

91-årige Mary Manssen, som er bedstemor til 16, har erobret titlen som New Zealands ældste bungyjumper. Det skriver nzuploader03 på sin YouTube-kanal.

Mary Manssen tog springet fra Kawarau-broen i Queenstown i april i år. Elastikken lod hende falde 43 meter ned, før den igen trak op ad.

Se også: Mand død i bungy-jump ulykke i Phuket

Den modne og modige kvinde var ikke nervøs før springet.

– Det var ingenting. Der er ikke noget i det. Personalet gav mig bare et lille skub, siger hun til  nzuploader03 og tilføjer:

– Det var vidunderligt. Brølet fra publikum, da jeg trådte frem, var helt fantastisk.

Se også: Din mormor flirter mere end du gør

Bungyjump er måske ikke det første, du kommer til at tænke på, når du overvejer, hvad du skal lave med mormor på søndag. Men det kan Mary Manssens børnebørn altså sagtens. Den newzealandske kvinde fremhæver da også selv, at hun er lidt af en vovehals.

– Da jeg var yngre, tænkte jeg altid 'jo højere, jo bedre', fortæller hun.

Det er anden gang, at Mary Manssen springer fra Kawarau-broen. Hun tog nemlig samme tur tilbage i 2008, dengang var hun 84 år. Dengang var hendes mand, Frank, lige afgået ved døden, og hun indså, at der var ting, hun gerne ville nå.

– Da han døde, tænkte jeg, at jeg ville nå at bungyjumpe og også tage en tur i helikopter til et sted med sne, siger hun.

Se en video af Mary Manssens bungyjump her.

7 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Ferie
Seneste i Ferie
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere