Tvang kvinde til at sidde ved siden af onanerende mand på fly

- Jeg rystede og græd og prøvede på ikke at blive dårlig, siger kvinden, der blev nægtet en ny siddeplads på flyet

En amerikansk kvinde på et fly opdagede ikke, at manden ved siden af hende onanerede, mens hun sov. Foto: Colourbox
En amerikansk kvinde på et fly opdagede ikke, at manden ved siden af hende onanerede, mens hun sov. Foto: Colourbox
Følg Ferie

En amerikansk kvinde har klaget over flyselskabet American Airlines, fordi hun blev tvunget til at blive siddende ved siden af en mand, som kort forinden havde onaneret foran alle medpassagererne.

Det skriver The Telegraph.

Flyet var på vej til Paris, da Chloe King besluttede sig for at tage en lille lur undervejs. Da hun vågnede, fortalte en fra kabinepersonalet hende, at passageren ved siden af hende havde onaneret, imens hun sov, og at flyselskabet havde underrettet politiet i Frankrig.

Da Chloe King efterfølgende bad om at blive flyttet, fordi hun ikke havde det godt med at blive siddende ved siden af den onanerende mand, fik hun angiveligt et rungende nej, skriver hun i et opslag på hjemmesiden Medium:

To øvelser til kvinden: Sådan får du orgasme

- De vækkede mig ikke og flyttede mig ikke til en sikker plads. Efter de havde informeret mig om overgrebet, imødekom de ikke min anmodning om at sidde et andet sted på flyet under landing, skriver hun og fortsætter:

- I stedet blev jeg tvunget til at kravle over sex-krænkeren og være fanget mellem ham og vinduet resten af flyturen. Jeg rystede og græd og prøvede på ikke at blive dårlig.

Vidste du det? Derfor er der så koldt på flyet

Vil aldrig føle sig sikker igen
Ifølge The Telegraph var det en kvindelig medpassager, der opdagede den onanerende mand midt i akten. Hun informerede derefter personalet på flyet, som besluttede sig for ikke at vække Chloe King.

- Selvom jeg ikke ved præcist, hvad der skete på det fly, vil jeg fremover aldrig føle mig helt sikker, når jeg flyver.

The Telegraph har efterfølgende talt med flyselskabet, som siger følgende:

- American Airlines stræber efter at opretholde en sikker og komfortabel rejse for alle vores kunder. Vi er i gang med at gennemgå episoden for at se, om vi handlede korrekt, og vi har taget fat i Ms. King.

- Undervejs på flyturen anmodede vores personale om, at den franske ordensmagt kom ud til flyet i Paris. Da flyet ankom, udspurgte politiet den mandlige passager omkring beskyldningerne.

Det er uvist, om manden efterfølgende er blevet sigtet for noget.

Dansk ekspert advarede: Nu har kvinde mistet livet

Den onanerende mand er ikke den eneste, der har har hygget sig på et fly denne sommer. I juni dukkede denne video op af et britisk par, der havde sex ombord på et Ryanair-fly til Ibiza:

Seneste nyt

Himmelråbende åndssvagt, at vi først ophæver restriktionerne på tirsdag

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.