'Ubegrænset sex inkluderet': Vanvittigt feriefænomen vender tilbage

Den kontroversielle pakkerejse lover all inclusive på sex og alkohol, samt et afslappet forhold til stoffer. Se hvad man kan forvente på turen i videoen herunder

Se hvad man kan forvente på 'Sex Island' her. Video: Good Girls Company.

Det vakte ramaskrig og krav om politiefterforskning, da det colombianske rejsebureau Good Girls Company sidste år lancerede deres 'Sex Island'-ferie.

Pakkerejsen er kort fortalt en all inclusive-ferie på en privat ø med alkohol i stride strømme og 60 prostituerede, der står til rådighed i fire dage for de 30 mand, som der er plads til på turen. Derudover garanterer selskabet en afslappet narkopolitik, således at man kan tage alle de stoffer, man orker.

'Ulækker' og 'klam' er nogle af de ord, som ifølge engelske Mirror blev brugt af konceptets kritikere, der også stillede spørgsmålstegn ved lovligheden af sådan et arrangement, da bordeldrift (men ikke prostitution) er ulovligt i Colombia.

Verden på vrangen - 9. okt. 2017 - kl. 21:31 Sexgaranti og masser af stoffer: Her er vanvidsferien, der vækker harme

Trods den voldsomme kritik blev turen dog en bragende succes, og om et par måneder vender konceptet tilbage.

Det oplyser Good Girls Company på selskabets hjemmeside, hvor der også kan bestilles billetter til næste 'Sex Island'-ferie, som finder sted 14.-17. december 2018.

En adgangsbillet til øen koster 6000 dollar, svarende til godt 39.000 danske kroner. Derudover skal man selv betale for flybilletten.

Hvis du overvejer at tage med på næste 'Sex Island'-ferie, men er lidt bekymret for lovligheden i hele arrangementet, er der ifølge Good Girls Company intet at være bekymret for.

På hjemmesiden oplyses det, at de tilbudte ydelser er lovlige i det land, som den hemmelige ø befinder sig i, og at pigerne i øvrigt er der af egen fri vilje.

Angående narkopolitikken understreges det desuden, at hverken Good Girls Company eller nogen af deres ansatte tilbyder gæsterne stoffer. Man tillader blot indtagelsen af stoffer under ferien, lyder det.

Du kan læse mere om 'Sex Island' og bestille billetter her.

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Ferie
Seneste i Ferie
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Anders Borup Sørensen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen