Ubuden passager med næb crasher business class

En pjusket passager formåede at snige sig gratis om bord på et fly til Heathrow

Her ses den næbbede passager. Foto: Privat
Her ses den næbbede passager. Foto: Privat

Det er de færreste, der har råd til at smide knap 30.000 kroner efter en siddeplads på business class, men ikke desto mindre er det præcis, hvad de rejsende måtte betale for at sætte numserne i et ekstra godt sæde på en flyvning fra Singapore til Storbritannien tidligere på ugen.

Derfor blev de nok også noget forbavset, da en ubuden gæst formåede at snige sig ind på luksusrækkerne uden at betale så meget som en krone for den 14 timer lange rejse.

Det var dog ikke hvem som helst, der dukkede op på flyveturen. Det var nemlig en såkaldt maina-fugl, som på en eller anden måde havde formået at flyve ind på flyet og gemme sig i godt 12 timer, før den blev opdaget på business class.

Det skriver Straits Times.

Se også: Flypassagerer tvunget til at give 1. klasses-sæder til besætningen

Ville ikke fanges
På en video fra flyveturen kan man se, hvordan mainaen, som er en meget almindelig fugl i det sydlige Asien, sidder stille og roligt og nyder turen på en passagers hovedgærde.

Umiddelbart virker fuglen ikke påvirket af, at den befinder sig i en indelukket flykabine med mennesker omkring sig, men da et kabinemedlemmerne fra flyselskabet Singapore Airlines forsøger at tage fat i fuglen, bliver den alligevel så chokeret, at den flyver væk.

Du kan se videoen herunder (artiklen fortsætter under videoen):

- Til sidst blev den fanget af kabinepersonalet med hjælp fra nogle passagerer, fortæller flyselskabets talsperson til den lokale avis.

Det er uvist, hvordan fuglen formåede at snige sig om bord på flyet, og det flyet landede i Heathrow blev den overdraget til myndighederne.

Se også: Kvinde forsøgte at smugle sin kat med i håndbagagen

11 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere