4 fede vandreture

I bjergene, på flade landeveje eller langs kysterne - der er mange steder i verden, du kan vandre, og selv om benene bliver ømme, er det skønt at nå fra a til b til fods

Foto: Flickr/wazari wazir
Foto: Flickr/wazari wazir

Great Himalaya Trail

Verdens højeste bjerge huser selvfølgelig også verdens højeste vandrerute. Den forholdsvis nye vandrerute i Himalaya, Nepal, blev åbnet i 2010, og den strækker sig over 1700 km i flere tusinde meters højde. Ruten bevæger sig igennem frodige dale, isklædte bjergtinder og alt midt imellem, så det er med at være klædt på til lidt af hvert, hvis du begiver dig ud på dette eventyr.

 

Trans Canada Trail

Foto: Flickr/anthony delorenzo
Foto: Flickr/anthony delorenzo
 

Verdens længste vandrerute åbnede, da Canada fejrede sit 125-år i 1992. Den strækker sig over 16.500 km, og det er planen, at den ved 150-året skal være 22.000 km lang. Ruten byder på barsk natur, høje bjerge, grønne lunde og ensomme sletter. Du behøver dog ikke at gå hele ruten fra start til slut – det vil nemlig tage dig omkring to år.

 

Caminoen

Foto: Flickr/Jesus perez pacheco
Foto: Flickr/Jesus perez pacheco
 

Pilgrimsruten Caminoen går fra det sydlige Frankrig til det nordlige Spanien.

Den godt 800 km lange rute lægger jord til over 300.000 mennesker hvert år, og der er rig mulighed for og god tid til at nyde naturen undervejs. Inden start får du et pilgrimspas, der giver adgang til de små herberg, som ligger spredt på ruten.

 

Hærvejen

Foto: Flickr/Miguel Angel Garcia
Foto: Flickr/Miguel Angel Garcia
 

Den danske pilgrimsrute strækker sig fra Limfjorden og ned ad den midtjyske højderyg. Den er cirka 275 km lang, og der er etableret 12 herberg på ruten, hvor du kan overnatte og få et måltid mad. Der er en række seværdigheder på ruten, som stenbroer og en runesten, og du bliver ført forbi dramatiske skrænter, store søer og igennem et utal af skove.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere